Visma Enterprise A/S

Lønkonsulent til Customer Care

I Visma Enterprise er vi på udkig efter en engageret konsulent til vores Kundecenter i Ballerup, hvor vi i dag er 10 konsulenter, der varetager kontakten til ca. 1200 lønkunder i Danmark.

Vi tilbyder et hus fyldt med løn-entusiaster – du vil ikke være den eneste til frokost, der kan samtlige regler inden for ferie, fravær og fratrædelser. Det er ikke et krav at du har lønfaglig viden inden du starter for vi sørger naturligvis for, at du lærer vores løsninger at kende og at din lønfaglige viden øges kontinuerligt.

Hvis du har lyst til at bringe dine kompetencer i spil på en helt anden måde, udfordre dig selv og din viden – og blive en del af et team, hvor vi sætter en ære i at finde den rette løsning også i peak perioder– så må du meget gerne kontakte os.

Arbejdsopgaver

  • Vores primære opgave er service og support af vores kunder. Vi er dagligt i telefonisk og skriftlig kontakt med kunderne og vores erklærede mission er at finde den rigtige løsning her og nu
  • Vi deler vores lønfaglige viden med hinanden og vores kunder
  • Nogle gange giver det bedst mening at sidde sammen med kunden og finde løsningerne, så du skal også have lyst til at tage på kundebesøg
  • Du har naturligvis ansvaret for at følge op på de sager, du starter op og sikre dig, at kunden får et svar til aftalt tid
  • Vi er sparringspartnere for kollegerne internt i Visma Bluegarden – også når nye løsninger og tilpasninger skal testes og beskrives.
  • I din daglige kontakt med kunderne afdækker du kundens behov for at optimere deres hverdag.

Kvalifikationer

  • Du har en stor tal- og logikforståelse.
  • Du har indgående kendskab til Excel
  • Du er lærenem og har lysten til at lære nyt
  • Da vi har både danske og internationale kunder, skal du formulere dig godt både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk, ligesom du skal have en god forståelse for de skandinaviske sprog.

Personlige egenskaber

  • Vi arbejder i teams, og derfor er det afgørende, at du kan og vil samarbejde, og at du er løsningsorienteret
  • Du er selvkørende, for her ånder chefen dig ikke i nakken
  • Du ser muligheder, er idérig, du kan se potentiale også for kunden
  • Du er nysgerrig og opsøgende
  • Du kommunikerer åbent og positivt både internt og med kunderne også i peak perioder
  • Du har kundefokus
  • Du er omstillingsparat og betragter ændringer som både spændende og positive.
  • Du befinder dig godt i et arbejdsmiljø præget af mange opgaver, korte deadlines og frihed under ansvar – og så husker du dit gode humør hver dag. Vi får energi fra hinanden, og vi tror på, at vores kunder kan mærke, at vi har et godt samarbejde og sammenhold

Vi tilbyder

  • Et job i en virksomhed med store ambitioner, høje kvalitetskrav og ordnede ansættelsesforhold samt mulighed for at udleve ansvar og mandat i egen rolle
  • Samarbejde på tværs af organisationen og et fagligt stærkt miljø, hvor vi alle sammen arbejder hårdt på at nå de ambitiøse mål og forventninger, vores kunder og ejere har
  • Du bliver en del af en anerkendt virksomhed, hvor der er faglige udfordringer og udvikling, et fantastisk socialt miljø, en dejlig frokost og masser af muligheder for at motionere.

Processen

Screening vha. ability-test

Evt. videoscreening - afhængigt af antal ansøgere

Første samtale med leder

Anden samtale med personlighedstest og referencer.

Frist og kontakt

Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper (ferie i uge 32,33,34) eller Anne (ferie i uge 32).

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

03-09-2018

Tiltrædelse:

Snarest mulig

Arbejdssted:

Ballerup

Yderligere oplysninger fås hos:

Anne Robertsen

Mobil: +45 42822457

Jesper Langberg Thomsen

Mobil: +45 42822452

Hjemmeside:

http://www.visma.dk

Kontoradresse: