Business Unit Enterprise Ballerup

HR Partner - Interesserer du dig for både udvikling og drift inden for HR

Er du drevet af at skabe resultater? Elsker du business lige så meget som forretningslederne, og kan du bare ikke lade være med at dykke ned i nøgletallene? Så er du nok vores nye HR Partner.

Visma Enterprise Danmark er på en super spændende rejse mod en række ambitiøse mål, og vi har hårdt brug for en skarp, kompetent og forretningsorienteret HR Partner til at hjælpe os.

Som HR Partner er du sparringspartner for ledelsen og udøvende på hele HR paletten - lige fra rekruttering, ansættelse, udvikling og til afvikling af medarbejdere. Du vil få en væsentlig rolle i udvikling og implementering af nye HR tiltag samt kvalitetssikring, facilitering og gennemførsel af de årlige HR processer, såsom performance management processer, opfølgning på employee engagement surveys mv. Hertil kommer de operationelle driftsopgaver, der løbende kommer til, som fx at udarbejde kontrakter og ændre løn, tid mm. i vores HR-system, Visma HR.

I HR arbejder vi løbende på at optimere og gøre tingene smartere og nemmere for forretningslederne, og derfor skal du også være med til at sikre en solid og effektiv HR funktion i Visma Enterprise Danmark med en stærk sammenhængskraft til de øvrige forretningsenheder i virksomheden. 

Om dig

Du skal være digitalt stærk med en god værktøjskasse, struktureret og have styr på processer. Vi forventer, at du har en videregående uddannelse med fokus på organisational development, HR, strategy, leadership og/eller lignende, og du skal mestre dansk og engelsk på højt/professionelt niveau. Det er en fordel, hvis du kommer med erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke et krav. Du er hurtig til at sætte dig ind i nyt stof, starter selv, er initiativrig, udadvendt, fleksibel og får tingene gjort. Hvis du ikke har beskæftiget dig med arbejdsret, kollektive overenskomster og arbejdsmiljø tidligere, skal du have et brændende ønske om også at dygtiggøre dig på det område.

Du er dygtig til at skabe relationer på tværs af virksomheden, og du er som person troværdig og tillidsskabende – ligesom du udviser en vis autoritet og robusthed. Du skal være komfortabel på alle niveauer, og du skal kunne trives i en hverdag med varierende opgaver, hvor der til tider er stramme deadlines, men hvor der også plads til, at du selv kan sætte rammerne.

Vi tilbyder

En stilling, hvor du bidrager til den videre udvikling af vores virksomhed, som er præget af en dynamisk og afvekslende hverdag, et performanceorienteret miljø, og en kultur, hvor teamwork vægtes højt.

Der er masser af faglig udvikling i en varieret opgaveportefølje, og du kommer i et godt arbejdsmiljø med fantastiske kolleger, der nyder en uformel omgangstone. Du vil blive en del af et team bestående af 3 meget dygtige og erfarne kolleger, og du får reference til Director HR & Legal.

Du får mulighed for at være med til at præge dagsordenen med dine egne idéer, og du får fleksible arbejdstider, så du også har tid og overskud til dit privatliv.

Vi holder til i moderne omgivelser i Ballerup, som ligger i cykelafstand fra byen og tæt på bus og S-tog. Lønnen er efter gældende overenskomst. Du får energi bl.a. ved at nyde vores restaurants eminente frokost og kan brænde ekstra krudt af i vores motionscenter. Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring og en række andre personalegoder, herunder rabatter gennem LogBuy. Du bliver certificeret i testsystemet Cut-e.

Processen

1. Screening, herunder ability-test og evt. video

2. Første samtale med leder og kommende kolleger

3. Anden samtale med personlighedstest og referencer

Ansøgningsfrist og kontakt

Vi afholder samtaler efter ansøgningsfristens udløb som er den 30. september 2018. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director HR & Legal Anders René Andersen på mobil 42 82 26 99 eller HR Advisor Christina Gringer på mobil 42 82 21 58.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

30-09-2018

Tiltrædelse:

Snarest mulig

Arbejdssted:

Ballerup

Yderligere oplysninger fås hos:

Anders Rene Andersen

Mobil: +45 42822699

Christina Gringer

Mobil: +45 42822158

Hjemmeside:

http://www.visma.dk

Kontoradresse: