Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s

Spirende salgstalent til proaktiv rådgivning

Spirende salgstalent til proaktiv rådgivning

Team Reach… Tja, hvordan beskriver jeg Team Reach? Det er vores proaktive service- og salgsteam, som hver dag pakker arbejdstasken med sort humor, kærlighed til Star Wars og citater fra Klovn - fælles for Reach’erne er, at de elsker høj musik og stærk kaffe. Så kan du bage en vild chokoladekage, løbe en hurtig 5 km til vores DHL-hold (læs: bare gennemføre), eller har du en fed playliste på Spotify, som vi bare må høre? Så er du måske det perfekte match til os!

 

Du vil blive en del af vores engagerede og proaktive service- og salgsteam Team Reach, der hver dag arbejder på at levere ekstraordinære kundeoplevelser - oplevelser, hvor kunden får mere end de forventer - det er det vi kalder WOW! 

Vi vil gerne møde dig, hvis du...

  • Brænder for mennesker og ekstraordinære kundeoplevelser - hvilket ikke udelukker din flair for tal, regnskab og forretningsforståelse
  • Elsker at konkurrere, men helst vil vinde som et team
  • Er god til at sælge på telefonen og kan ringe igennem hele dagen, men gerne vil have det sjovt samtidig
  • Vil være med til at hjælpe vores kunder med at være et skridt foran

  

Som Reach’er er dine primære arbejdsopgaver:

  • At ringe til nye kunder, der har taget en demo af vores program. Vi vil gerne hjælpe dem godt i gang ved at skræddersy deres abonnement, så det passer til deres virksomhed
  • Ringe til eksisterende kunder, for at rådgive i de tillægsmoduler, som kan skabe mere værdi for netop dem
  • Være med til at skabe god stemning og glade kunder, så vi kan opretholde vores høje kundetilfredshed
  • Hjælpe med at styrke samarbejdet på tværs af organisationen ved at indsamle relevant viden fra kunderne, og derudover komme med inputs til, hvordan vi kan blive ved med at have det fedeste produkt på markedet
  • Andre løbende projekter med salg- og servicekald

 

Har du det, der skal til?

  • Har du erfaring med salg til både eksisterende og nye kunder, og ved hvordan du kan arbejde proaktivt for at finde den bedste løsning?
  • Har du en forståelse for hvordan det er at drive forretning, hvad der er debet og kredit, og ved du hvordan et regnskab er bygget op?
  • Brænder du for at udvikle dine kommunikative og relationsskabende kompetencer, og bliver motiveret af målsætninger?
  • Har du hjertet på rette sted og er hjælpsom af natur? og har du lyst til at være en del af et team, der kæmper som et hold for at nå deres mål?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er det dig vi leder efter! 

Team Reach vokser og får flere opgaver. Vi er derfor på jagt efter nye junior talenter og erfarne Reach’ere til vores team. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag! Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karina Wojcik Otto på karina.wojcikotto@visma.com eller på telefon 29 24 34 82. Vi glæder os til at høre fra dig :)

 

Processen:

  1. Første interview med HR & leder
  2. Mød teamet og medlyt
  3. Caseopgaver, personlighedstest og referencer
  4. Anden samtale med HR og leder
  5. Kontrakt

 

Om Visma e-conomic

e-conomic er et regnskabsprogram, der startede som dansk virksomhed tilbage i 2001. Det er nu Danmarks største online regnskabsprogram med over 125.000 kunder. 
Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma, som hver dag arbejder på at give vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst, effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran sine konkurrenter. Vi holder til på Christianshavns havnefront, hvor vi sidder næsten 350 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge.

I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Visma-huset, der blandt andet rummer atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant, bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Del på:

Referencenummer:

500986799

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Christianshavn

Yderligere oplysninger fås hos:

Karina Otto

Telefon: +45 29243482

Kontoradresse:

Langebrogade 1a 1411 København