Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S

Senior .Net-udvikler til AMC

Skal du digitalisere Danmark i dit næste job?

Visma Consulting arbejder hver dag på at gøre en forskel i samfundet, og sammen med vores kunder skaber vi øget produktivitet og vækst i Danmark til gavn for os alle. Vi hjælper både offentlige og private virksomheder med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger, og flere af vores løsninger sikrer bæredygtighed. Vi har bl.a. udviklet et elektronisk logbogssystem, som er med til at sikre, at fiskekvoterne på verdens havene bliver overholdt, og vi sikrer samtidig en effektiv arbejdsindsats på det danske jobmarked. Visma forvalter systemkomplekset mellem sagsbehandlerne i A-kassen og på jobcentrene, der hjælper ledige i job, og vi er dermed med til at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Danmark. 

Dette er bare et udpluk af de forskelle, vi er med til at gøre i Danmark, og det har du mulighed for at blive en del af! 

Jobbet

Vores Application Management Center har vokseværk, og vi søger derfor en dygtig og erfaren Senior .Net-udvikler, der fra dag ét kan være sparringspartner for vores mange kunder.   

Vi søger dig, der har lyst til at videreudvikle dit talent, samt kan agere fagligt fyrtårn og sparringspartner i et teknisk velfunderet team bestående af både erfarne og yngre konsulenter. Sammen videreudvikler vi vores Application Management Center, hvor du fra dag ét får teknisk ansvar for en eller flere kundeporteføljer, og du brænder for at levere og optimere komplekse IT-løsninger til både offentlige og private kunder. 

Hvis ovenstående lyder interessant, så er dit næste job hos os!

Du vil få et indgående domænekendskab til flere kunders forretningsområder og vil derfor blive en særdeles vigtig sparringspartner for vores kunder.  

Du kommer til at deltage i og arbejde med alle faser, lige fra idé, kravspecifikation og projektdeltagelse til videreudvikling, support og vedligeholdelse på løsninger, som er forretningskritiske for vores kunder.

Vi tror på, at vi alle kan lære af hinanden, og derfor er afdelingen et fint miks af både yngre og mere erfarne konsulenter, som hjælper vores kunder med at videreudvikle og vedligeholde deres it-platform. For at sikre faglig udvikling sparrer vi løbende med hinanden til bl.a. tekniske tirsdage, faggrupper og fagdage, hvilket du kommer til at høre meget mere om!

Team

Arbejdsområder

Opgaverne er varierende og indebærer alt fra udvikling, nyudvikling, change requests, optimering, fejlsøgning, etc. – kort sagt alt, der har med Application Management at gøre. Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Agere teknisk teamleder for flere forskellige kundeprojekter
  • Estimering af opgaver og ansvar for at drive mindre teams herunder projektteams
  • Erfaring med at indgå på tværs af flere samtidige projekter
  • Rådgivning og valg af applikationsarkitektur, optimale udviklingsværktøjer, teknologivalg etc.
  • Løbende sikre at der er den nødvendige fokus og kapacitet til at løse kundens behov
  • Sikre kvalitet, test og dokumentation

Dine kvalifikationer

  • Mindst 5 års indgående kendskab til og erfaring med C#/.NET samt MS SQL både hvad angår udvikling, valg af frameworks, arkitekturmetoder etc.
  • Flere års relevant erfaring med Application Management
  • Kan agere både styrende og koordinerende for en opgaveportefølje og kunder samt deltage i og drive kunderelaterede projekter samt forstå betydningen og værdien af god kundedialog
  • Gerne erfaring med at drive teams af konsulenter og være den faglige spydspids som rådgiver om teknologivalg, arkitektur og metoder
  • Gerne erfaring som ansvarlig arkitekt i leverancer af komplekse systemer med mange integrationer

Du har en relevant videregående uddannelse og en faglig baggrund, der giver dig et lige så godt fundament. Det er også nødvendigt, at du er flydende på dansk og har gode engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt. Det er et krav at du kan sikkerhedsgodkendes til niveau HEMMELIGT, da det er påkrævet for at kunne arbejde med flere af vores kunder og deres løsninger.

tracket fiskefartoj

Dine udviklingsmuligheder

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med spændende opgaver/projekter og gode personaleforhold. Du bliver en del af et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, som samtidigt er kendetegnet ved et stærkt fagligt engagement. Vi ønsker, at du skal blive så dygtig, som du selv har lyst til, og derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter i og udenfor for arbejdstiden.

Vi kan bl.a. tilbyde Tekniske Tirsdage, hvor du stifter bekendtskab med nye teknologier og hører oplæg fra forskellige fagpersoner. Dertil vil vi gerne sikre, at man som ansat er opdateret på, hvad der sker i de forskellige teams, og man kan med fordel deltage i vores Lunch & Learn, hvor en medarbejder fra et givent team præsenterer et igangværende projekt. Er du til et arrangement med både en faglig og social kant, har vi vores Pizza & Podcast, hvor man uden for arbejdstiden mødes med sine kollegaer, lytter til spændende podcast og diskuterer og debatterer indholdet heraf.

Vi er samtidig så privilegeret, at vi har en fransk kok og hans team til at stå for en god og sund frokost, og hver morgen, møder vi ind til duften af nybagt morgenbrød.

Som medarbejder i Visma kan du i høj grad være med til at præge virksomhedens udvikling, såvel som din egen karriere, og du får mulighed for kontinuerligt at udvikle dine kompetencer gennem udfordrende opgaver i et stærkt fagligt og socialt netværk af engagerede kolleger. Vi investerer gerne i vores medarbejdere og deres udvikling, såfremt det giver mening i henhold til profilen og fagligheden.

Vi har en holdning til, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi tror på, at du leverer bedst, når der er en sund balance mellem arbejds- og privatliv.

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send ansøgning og CV allerede i dag, da vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig

I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Del på:

Referencenummer:

564979176

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Lyngby

Yderligere oplysninger fås hos:

Jan Sparwath

Mobil: +45 23 81 87 64

Hjemmeside:

http://www.visma.dk

Kontoradresse:

Nørgaardsvej 32 2800 Lyngby