Visma Enterprise A/S Visma Enterprise A/S Visma Enterprise A/S Visma Enterprise A/S Visma Enterprise A/S Visma Enterprise A/S

Sales Executive med ambitioner og lyst til udvikling

Sales Executive

Visma er en af Europas største IT virksomheder med et stærkt nordisk afsæt og store internationale ambitioner. Vi er eksperter i software, som understøtter virksomhedens vitale funktioner, og som Sales Executive har du ansvar for salg – nyt såvel som opfølgning – af vores systemer inden for HR og Løn.

Opgaver

Du vil bearbejde kunder og prospects i et navngivet segment med 50-700 ansatte. Det er en lang række virksomheder i forskellige brancher, og med forskellige behov for digitalisering.

Vores mål er enkelt – vi skal skabe værdi for kunderne og matche dem på et strategisk niveau, identificere værdiskabende muligheder og bygge stærke kunderelationer. Vismas vækststrategi er bl.a. bygget på opkøb, så der kommer løbende nye, stærke produkter til porteføljen, som kan indgå i din relation med kunderne.

Vi går selvfølgelig også efter at vinde nye kunder, og derfor er en af dine fornemmeste opgaver at udvide Vismas markedsandel i forhold til konkurrenterne i branchen.  


Om dig

Du har erfaring med salg og mødebooking indenfor B2B og gerne med viden omkring SaaS/Cloud løsninger. Du er vant til at sælge løsninger og indgå i hele processen fra 1. møde til kontraktforhandling.

Vi forventer, du holder styr på din pipeline og lægger planer for, hvordan du opnår dine mål både på kort og langt sigt.

Du har en naturlig interesse i at holde dig informeret inden for dit felt, så du let og ubesværet kan indgå i stærke relationer både inden for og uden for huset.

Du har et naturligt godt drive, et højt tempo og er sulten efter at skabe resultater.


Vi tilbyder

Muligheden for at blive en del af en fremadstormende virksomhed med store ambitioner, en god markedsposition og en solid kundebase.

Vi er et stærkt team med høj faglighed og kort beslutningsproces. Vi har samlet salg, product management og marketing i én afdeling på ca. 20 medarbejdere, så du har et stort kompetencecenter til rådighed, når du skal skabe værdi for dine kunder.

Du vil også opleve samarbejde på tværs af organisationen og et fagligt stærkt miljø, hvor alle arbejder hårdt på at indfri de ambitiøse mål og forventninger, som vores kunder og ejere har til os, og hvor der også er en høj grad af åbenhed og hjælpsomhed - det er ganske enkelt en del af vores DNA.

Du vil få en attraktiv løn og bonuspakke, gode rammer i Ballerup med fantastisk frokostordning, motionsrum og medarbejderforeninger. I 2021 flytter vi til Carlsbergbyen i et nyt stort Visma domicil med plads til 1.200 medarbejdere.

Stillingen er fuldtid, og arbejdstiderne er fleksible.


Processen

  1. Screening, herunder online ability test og eventuel video screening (der er ikke samtale i denne forbindelse)
  2. Første samtale med leder, hvis du er valgt til at gå videre efter ability test og eventuel videoscreening
  3. Online personlighedstest
  4. Anden samtale med leder og HR, inklusiv feedback på personlighedstest
  5. Referencer

Vi anvender Cut-e test.


Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgning snarest muligt - vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Manager, Sales Executive Kim Simonsen.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Ballerup

Yderligere oplysninger fås hos:

Kim Simonsen

Mobil: +45 42822160

Hjemmeside:

http://www.visma.dk

Kontoradresse:

Lautrupbjerg 6 2750 Ballerup