Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s

Studerende til kundeservice med flair for regnskab, kommunikation og IT

Studerende til kundeservice med flair for regnskab, kommunikation og IT

Er du udadvendt og glad for at kommunikere med andre mennesker? Kan du lide tal og regnskab, og får du et kick ud af at hjælpe andre og få ligningen til at gå op? Kunne du tænke dig et studiejob, hvor du får foden indenfor i en stor og spændende IT-virksomhed i vækst samtidig med, at du lander i en afdeling, der værner om sine medarbejderes udvikling og god kollega-karma? Hvis det er noget for dig, så join us!

 

Om os

Du vil blive en del af Planet WOW; vores kundeserviceafdeling på cirka 80 mand. Vores kerneopgave er at skabe ekstraordinære kundeoplevelser for alle vores brugere af vores regnskabsprogram, e-conomic. Vi tror på, at vi ikke bare skal løse deres umiddelbare udfordring, men at vi kan skabe værdi ved at være problemknusere, hjælpe vores kunder videre samt rådgive dem til den optimale løsning for dem - alt sammen mens vi skaber glæde, grin og giver WOW-oplevelser!


Vi har en stærk, farverig og social kultur med teamspirit, hvor vi bestræber os på at have det sjovt sammen, mens vi arbejder ambitiøst, passioneret og innovativt omkring den gode kundeoplevelse. Vi kan godt lide at gå ud at spise på en Team Night Out, holde fredagsbar og lave sociale ting med vores kollegaer, som for eksempel en-dags-skiture, triatlon, halvmaraton og teambuilding-ture, både i ind- og udland. I det hele taget arbejder vi meget med det hele menneske, og du vil få rig mulighed for at udvikle dig med en stejl læringskurve og på sigt gøre karriere i en international software-virksomhed, hvis du har evnerne, ambitionerne og lægger de kræfter i det, som kræves!

 

Om dig

  • Du har hjertet på rette sted og er hjælpsom af natur - du er ydmyg, respektfuld og ærlig, og du ønsker at bidrage positivt til fællesskabet.
  • Du er udadvendt, god til at falde i snak med andre mennesker og beskrives som en tillidsvækkende person.
  • Du tænder på udfordringer, tager ansvar og kan lide at gå forrest i enhver henseende, men især når nye initiativer skal føres ud i livet!
  • Du trives godt i et højt tempo, og du har måske før arbejdet med kundeservice, regnskab eller IT.
  • Du er i gang med en videregående uddannelse - vi har haft god succes med medarbejdere med uddannelsesbaggrunde inden for regnskab og kommunikation, men det vigtigste er din personlighed.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michelle Gringer på michelle.gringer@visma.com eller +45 28 60 99 26.

 

Opstart

Vi afholder løbende samtaler med opstart hurtigst muligt i enten starten eller midten af måneden. Du vil få et fleksibelt studiejob, hvor vi forventer, at du kan arbejde 15 timer om ugen, gerne fordelt på 2 hele arbejdsdage, men vi tilpasser det selvfølgelig dit skema i forhold til mere eller mindre travle perioder på studiet.

   

Processen

  1. Første interview med HR og leder
  2. Potentiel søgning på LinkedIn, Facebook og andre sociale medieplatforme
  3. Caseopgaver, tests og referencer
  4. Anden samtale med HR og leder
  5. Kontrakt

 

Om Visma e-conomic

e-conomic er et regnskabsprogram, der startede som dansk virksomhed tilbage i 2001. Det er nu Danmarks største online regnskabsprogram med over 130.000 kunder.

Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma, som hver dag arbejder på at give vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst, effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran sine konkurrenter. Vi holder til på Christianshavns havnefront, hvor vi sidder næsten 350 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge.

I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Visma-huset, der blandt andet rummer atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant, bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Del på:

Referencenummer:

533338836

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Christianshavn

Yderligere oplysninger fås hos:

Michelle Gringer

Mobil: +45 53596253

Kontoradresse:

Langebrogade 1a 1411 København