Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S

Studentermedjælper til personalejuridisk rådgivning i Visma DataLøn

Studentermedjælper til personalejuridisk rådgivning i Visma DataLøn

Mangler du et studierelevant arbejde, der batter? Så skal du være vores nye studentermedhjælper i vores personalejuridiske rådgivning. Her får du brug for alle dine talenter inden for juridisk sagsbehandling og -support i relation til arbejdsret.

 

Kort sagt, du skal rådgive vores kunder i personalejuridiske problemstillinger. Herudover skal du hjælpe til med udarbejdelse af vores juridiske nyhedsbreve, opdatere vores juridiske opslagsværker, oprette sager og andre lignende administrative opgaver. 

 

Vi forestiller os, at du kan arbejde 15 timer/ugen med frihed til eksamner og ferie.

 

Du er

Du er sidst i dit bachelorstudium eller kandidatstuderende - enten som Cand.jur eller Cand.merc.(jur.). Du har naturligvis styr på paragrafferne og er stærk i juridisk metode. Derudover forestiller vi os, at du er:

 

  • hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger

  • en enestående formidler, der kan tage komplekst juridisk stof og gøre det enkelt og forståeligt

  • er fagligt stærk - med en passion for arbejdsret

  • er initiativrig og går op i din faglighed

  • er struktureret og får tingene gjort

  • flydende i dansk og engelsk

  • It-stærk med en god forståelse for systemer og teknologi

 

Du bliver del af vores personalejuridiske afdeling, der består af seks kompetente juridiske rådgivere og studerende. De rådgiver, afholder kurser og udfører opgaver i alle aspekter inden for ansættelsesretten lige fra ansættelsen til fratrædelsen. Du skal være klar på at lære - og hurtigt. Vi har nemlig et ønske om, at du ret hurtigt bliver selvkørende og kan rådgive vores kunder over telefonen og udføre lettere juridisk sagsbehandling til en start. Vi går op i faglig sparring, kvalificeret rådgivning og en uformel omgangstone.

 

Vi mangler en studerende nu, så send os din ansøgning, cv og karakterudskrift hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte HR Business Partner, Malene George på +45 53 59 38 53.

 

Hvem er Visma DataLøn?

Kort sagt: Den fedeste og mest ambitiøse software-virksomhed i Norden!

DataLøn er i 2017 blevet en del af Visma, og er eksperter i løn til små og mellemstore virksomheder. Visma er Skandinaviens førende leverandør af løn- og HR-systemer samt outsourcing inden for løn- og HR-administration, og vi har fortsat store vækstambitioner. DataLøn har over 60.000 kunder, som vi skaber en enklere hverdag for, og vi producerer 500.000 lønsedler om måneden. Til dagligt holder vi til på Christianshavn, hvor vi sidder omkring 300 medarbejdere på produkter som DataLøn, e-conomic, LogBuy, Sproom, eAccounting, Summasummarum, Stella og Visma Business.

 

Processen:

  1. Samtale med leder og HR

  2. Case + assessments

  3. Samtale med leder, kollega og HR

  4. Reference-check

  5. Kontrakt

     

I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Del på:

Referencenummer:

186115664

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

01-09-2019

Tiltrædelse:

01-10-2019

Arbejdssted:

Christianshavn, Copenhagen

Yderligere oplysninger fås hos:

Malene George

Mobil: +45 53 59 38 53

Kontoradresse:

Langebrogade 1 1411 København K