Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s

Partner Account Manager til Vismas ERP-team

Partner Account Manager til Vismas ERP-team

Er du motiveret af partner- og kundekontakt, salg og rådgivning? Brænder du samtidig for at opbygge strukturer og stabile salgsprocesser? Som Partner Account Manager får du mulighed for dette og meget mere i Vismas ERP-team.

Din stilling 

Som Partner Account Manager er du “single point of contact” for de partnere, som forhandler Vismas ERP-systemer og det selvstændige brand Sproom. Du rådgiver partnerne og sørger for, at de altid har de bedste forudsætninger for at sælge vores produkter, pleje kunderne og optimere deres forretning. 

Du er ansvarlig for håndtering af potentielle kunder på produkterne Visma Business, Visma.net og Sproom. Du kører selvstændigt salgsprocessen ved at tage kontakt, finde frem til behov/ønsker og sende den potentielle kunde godt videre til den rette partner. Du laver opfølgninger, så der hele tiden er styr på vores salgspipeline.

Det er din opgave at sikre, at de etablerede kunder er glade for deres løsning. Der er mange sammenfaldende interesser i den produktportefølje, som teamet varetager, og du formår løbende at se muligheder for mersalg, som kan give værdi for kundernes virksomhed. Generelt trives du med at skabe og pleje langvarige relationer til kunder og partnere. 

Som Partner Account Manager favner du vores store eksisterende forretning samtidig med, at du etablerer nye områder. Du planlægger derfor kampagner, bidrager til kommercielt indhold til hjemmeside og partner/kundefora osv. Det ligger dig naturligt at være med til at koordinere og deltage på messer, konferencer, partner- og kundedage/møder.

Dit team

Du bliver en del af salgsafdelingens engagerede ERP-team, som i dag tæller 4 personer. Vi har en sales manager, som ofte tager sin foxterrier Futte med på job. Vores salgskoordiantor er vegetar og tøffer helst rundt i sutsko hele dagen. Vi har to presales konsulenter - den ene er cykle-entusiast, mens den anden nyder at lave gør-det-selv-projekter i hjemmet. Fælles for hele teamet er, at vi elsker kage og at have det sjovt sammen. Vi har ansvaret for flere produktlinjer - og har brug for at supplere teamet med en ekstra holdspiller.

Dine arbejdsopgaver:

  • Daglig kontakt til og rådgivning af kunder, som sikrer at de får den bedste løsning til deres behov - og med den rigtige partner.

  • Bookning og afholdelse af kunde- og partnermøder.

  • Håndtering og pleje af eksisterende partnere. 

    • Håndtering af aftaler/kontrakter. 

    • Udarbejdelse af handlingsplaner og opfølgning. 

    • Opbygning af pipeline og opfølgning. 

    • Assistere og rådgive partnerne i salgsprocesser.

  • Udarbejde træningsaktiviteter og præsentationer til kunder og partnere.

  • Planlægge og koordinere kommercielt indhold til konferencer, kampagner, hjemmeside osv.

Din profil

  • Har erfaring med Account Management - både til partnere og direkte salg til mindre- og mellemstore virksomheder.

  • Trives med at opbygge tillidsfulde og langvarige salgsrelationer.

  • Har erfaring med større ERP-systemer (ex. Navision, Oracle, Axapta etc.) enten som bruger eller konsulent.

  • Har en god forretningsforståelse, herunder er kendskab til processer og økonomistyring en fordel.

  • Har flair for IT, apps og online værktøjer.

For at trives i stillingen er det vigtigt, at du er struktureret, nysgerrig og opsøgende. Du skal være klar på at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor forandringer er en del af dagligdagen.

Hvis du kan se dig selv som vores nye Partner Account Manager, så send os dit CV og ansøgning i dag. Vi hiver løbende spændende profiler ind til samtaler, så vi vil gerne høre fra dig snarest.

 

Om Visma Software

Visma er Nordens ledende leverandør af en bred vifte software inden for økonomi, ERP og løn til små og mellemstore virksomheder. Vi har stort fokus på kvalitet og kundetilfredshed.

Visma Software er den største udbyder af regnskabssystemer og løn i Danmark med mere end 170.000 kunder og mere end 500.000 kunder i Norden. Vi er i øjeblikket over 350 medarbejdere, og de fleste af os er placeret centralt på Christianshavn.

I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. 

 

Del på:

Referencenummer:

490122611

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

31-12-2019

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Christianshavn

Yderligere oplysninger fås hos:

Karina Otto

Telefon: +45 29243482

Kontoradresse:

Langebrogade 1a 1411 København