Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S

Content Marketing Manager til Visma DataLøn

I Visma DataLøn er vi eksperter i løn. Vores kunder er mangfoldige og forskellige, fra enkeltmandsvirksomheden til de mellemstore selskaber. Vi er en flad organisation, hvor der er kort fra tanke til handling.
Du bliver en del af Visma DataLøns Marketingteam med direkte reference til direktøren for Salg og Marketing. Vi er et velfungerende team på 6 personer, der går højt op i faglig sparring, samarbejde på tværs, inddragelse af hinandens kompetencer, et godt fællesskab og en god dynamik i hverdagen. I øjeblikket har vi især et stort fokus på at kommunikere GDPR og den nye ferielov på en letforståelig måde, så vores kunder får styr på både datahåndtering og samtidighedsferie, overgangsordning og indefrysning af feriemidler.
Desuden har vi et godt fællesskab med resten af Salg, hvor vi spiller sammen og understøtter hinandens forretningsområder.

Hvad skal du lave?
Som Content Marketing Manager i vores Marketingteam bliver det dit primære ansvarsområde at sikre, at vi har det rigtige content til vores 60.000 eksisterende kunder samt til nye potentielle kunder. Du bliver ansvarlig for hele content marketing paletten fra strategi og idé til plan og eksekvering i samarbejde med både dit eget team og de øvrige teams i forretningen.

Din primære opgave bliver således at planlægge og producere fængende tekster og andet indhold til vores marketing kanaler (e-mails, web, SoMe, annoncer etc.), samt naturligvis at supportere i udviklingen af brand- og produktmateriale. Derudover skal du arbejde med og være med til at videreudvikle vores kunderejse, som du blandt andet skal bruge til at kortlægge de konkrete content indsatser ud fra, så de kan ramme vores forskellige kundegrupper i forskellige led af kæden. Du skal:

  • producere interessant, fængende content til både online og offline kanaler
  • optimere og idégenere content, automation og kampagner i samarbejde med resten af marketingteamet
  • sikre, at alt content matcher ‘tone of voice’, værdier, og virksomhedsbrand
  • videreudvike og implementere contentstrategien samt være med til at sikre, at vi er fremme i skoene på automation og digital marketing generelt
  • arbejde aktivt med kunderejsen for at skræddersy marketing content til vores forskellige målgrupper
  • deltage i produktion, opsætning og afsendelse af indhold til nyhedsbreve, e-mails, landingpages og lignende
  • koordinere og eksekvere indsatser i tæt samarbejde med Salg og andre afdelinger i Visma DataLøn

Hvem er du?
Du har en solid forståelse for og erfaring med content marketing. Vi forestiller os, at du har mere end 5 års erfaring med at producere content marketing i form af tekst til websites, online marketing, annoncer, SoMe, guides etc.

Du evner at omsætte budskaber til tekster, der vækker opmærksomhed og skaber konvertering, og så har du en kreativ pen, der kan formidle komplekst juridisk fagstof på en letlæselig og ukompliceret facon. Derudover har du et godt overblik og er en effektiv projektleder, der følger dine egne arbejdsområder sikkert til dørs. Som person er du glad for teamsamarbejde og sparring. Du er fagligt stolt og vil gerne sikre, at kunden får en god online oplevelse i mødet med Visma DataLøns brand. Du støtter og sparrer gerne med dit team, og så er du ikke bleg for at sprede lidt godt humør. 

Du har også:

  • en relevant videregående uddannelse i marketing eller kommunikation
  • mindst 2 års erfaring med marketing automation som f.eks e-mail kampagner, nurturing flows og profilering (erfaring med marketing automation platformen Eloqua er en klar fordel)
  • solid erfaring med selv at producere og opsætte indhold såsom e-mails, hjemmeside, blog, sociale medier eller tilsvarende
  • erfaring med at arbejde med kundefastholdelse samt med kunderejser og kundeflow
  • stor lyst til at formidle komplekst løn- eller juridisk materiale på en simpel og let tilgængelig måde
  • stærke sproglige evner og er flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • gode ideer til nye digitale marketingtiltag, som du har lyst at teste af sammen resten af teamet
  • humor og synes, det er fedt at arbejde sammen med en masse forskellige faggrupper

Det vil desuden være et plus, hvis du har direkte erfaring med opsætning af websites ift. både tekst og billeder - og at du har en holdning til, hvordan et website ser indbydende ud og giver målgruppen lyst til at læse videre på siden.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Konsulent, Maria Daugaard på +45 31 48 67 57.

Processen:

  • Første samtale med leder og HR
  • Personligheds- og evnestest
  • Anden samtale med leder, kollega og HR
  • Referencecheck
  • Kontrakt

Hvem er Visma DataLøn?
DataLøn er i 2017 blevet en del af Visma og er eksperter i løn og HR til små og mellemstore virksomheder. Visma er Skandinaviens førende leverandør af løn- og HR-systemer samt outsourcing inden for løn- og HR-administration, og vi har fortsat store vækstambitioner. DataLøn har mere end 60.000 kunder, som vi skaber en enklere hverdag for, og vi producerer over 500.000 lønsedler om måneden. Til dagligt holder vi til på Christianshavn, hvor vi sidder omkring 350 medarbejdere på produkter som DataLøn, e-conomic, LogBuy, Sproom, eAccounting, Summasummarum, Stella og Visma Business.

I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Visma-huset, der blandt andet rummer atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant, bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark

Del på:

Referencenummer:

954307838

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Tiltrædelse:

01-03-2020

Arbejdssted:

Christianshavn

Yderligere oplysninger fås hos:

Maria Daugaard

Mobil: +45 31486757

Kontoradresse:

Langebrogade 1 1411 København K