Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s

Payroll Assistent til Visma e-conomic (deltid)


Vil du være en del af teamet på en af nordens bedste arbejdspladser? Hos Visma e-conomic er vi på udkig efter en Payroll Assistant, der er klar på udfordringer. Vi brænder for vores produkter og vores virksomhedskultur, der er uformel og ambitiøs ud over det normale.

Visma e-conomic har over 125.000 kunder i Danmark, og det er ikke uden grund. Du vil komme til at arbejde sammen med de dygtigste folk i branchen, og vi skal bruge din hjælp til at styre en virksomhed i vækst og forandring videre fremad.

Om jobbet
I rollen som Payroll Assistant vil din primære rolle, sammen med vores Payroll Specialist, være at supportere med korrekt og opdateret lønbehandling for medarbejdere i vores virksomheder Visma e-conomic og Visma DataLøn - samt et par andre Visma SMB enheder. Du sidder med intern lønbehandling, og du bliver en del af vores Finance team. Her er vi 13 dedikerede medarbejdere, der hver eneste dag yder den mest optimale support for alle led i virksomheden. Vi tilbyder et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, som du ikke finder mange steder. 

Du vil, i samarbejde vores Payroll Specialist, skulle hjælpe med:

  • Lønkørsel i Visma Løn og Visma HR (tidligere kaldet Multiløn Erhverv og Orkide)
  • Håndtering af lønbilag og ansættelseskontrakter
  • Refusion i forbindelse med barsel, sygdom og anden orlov
  • Pensionsoprettelse
  • Diverse administrative opgaver og samarbejde med kolleger i HR og Finance

Hvem er du?
Jobbet er for dig, som er omstillingsparat og proaktiv. Du er detaljeorienteret og trives med administrativt arbejde. - Og så brænder du for at assistere en effektiv og fejlfri lønproces, serveret med et smil på læben. Det er vigtigt, at du trives i en uforudsigelig hverdag, hvor små forstyrrelser og ændringer kan være en del af din arbejdsdag. Vi forventer, du har et udpræget servicegen, der gerne hjælper dine kunder, såvel medarbejdere som ledere.

Din uddannelse er ikke altafgørende for os. Kendskab til Finansforbundets Overenskomst er en fordel, men ikke et krav. Vigtigere er det, at du har erfaring med lønadministration, afstemning og refusion - eller er med på at gå fra begynder til advanced i en fart. Du har erfaring med Funktionærloven, refusionsregler samt Barsels- og Ferielovgivning.

Vi ser gerne, du har en god teknisk indsigt og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer. Praktisk erfaring med Visma Løn vil være en fordel. På kontoret er der mange engelsktalende medarbejdere, derfor er det afgørende, du kan kommunikere ubesværet og professionelt på både dansk og engelsk.

Det er en deltidsstilling, normeret til 20-25 timer ugentligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Finance Manager Dennis Klitgaard på dennis.klitgaard@visma.com. Vi indkalder til samtaler løbende, så skynd dig til tasterne.

Vores løfte til dig
Hos Visma e-conomic har du mulighed for at udvikle dig og hele tiden lære nyt. Vi har stejle indlæringskurver og fart på. Du kommer til at kommunikere og yde professionel hjælp og support til en mængde forskellige kunder. Vi kan love, at du vil få det sjovt, blive udfordret og modtage påskønnelse for et godt stykke arbejde.

Processen

  • Første samtale med leder og HRBP
  • Case-opgave og personlighedstest
  • Anden samtale med leder, HRHP og kollega
  • Referencer
  • Kontrakt

Om Visma e-conomic

Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma som rummer produkterne; e-conomic, Sproom,  Stellar, Visma Business og Dataløn med samlet over 200.000 kunder i Danmark og 4.500 revisorer og bogholdere tilknyttet. Visma har mere end 700.000 kunder i norden og Nederlandene. Vi arbejder hver dag på at give vores kunder IT løsninger, der skaber vækst og effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran. Vi holder til på Christianshavn, hvor vi sidder ca. 350 Visma medarbejdere. I april 2021 flytter vi ind i et nyt stort domicil i Carlsbergbyen med plads til over 1.000 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge.

Del på:

Referencenummer:

072618657

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Christianshavn

Yderligere oplysninger fås hos:

Dennis Klitgaard

Kontoradresse:

Langebrogade 1a 1411 København