Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S

QA Manager til stort agilt udviklingsmiljø

Visma Consulting arbejder hver dag på at gøre Danmark digital. Vi leverer IT-løsninger og konsulentbistand til primært offentlige kunder og styrelser, og vores dygtige softwareudviklere udvikler IT lige fra arkitektur til vedligehold. Vi specialiserer os i integration og samarbejde, og vores løsning kombinerer ofte mange løsningstyper og software-discipliner.

Vi søger en erfaren QA Manager til et større projekt for en af vores kunder. Du har en bred erfaring inden for testverdenen og kan lide at arbejde i teams, hvor du kan spille en afgørende rolle. Vi kan tilbyde spændende faglige udfordringer i et agilt udviklingsmiljø.  

Jobbet

Du bliver en del af et fast team, som på daglig basis, arbejder tæt sammen med kunden. Du vil i den forbindelse skulle samarbejde bredt med en række udviklingsteams, kunden og eksterne leverandører. Du vil have den koordinerende rolle mellem de respektive teams, herunder at udarbejde testplaner og fremskaffe testdata. Dertil kommer sikring af ensretning og optimering af fælles agile testprocesser på tværs af teams samt ledelse og opsætning af automatiserede tests. Du kommer til at følge op på testplaner og rapportere på testaktiviteterne, herunder fremdrift og løbende risikovurdering i forhold til idriftsættelse.

Dine kvalifikationer

Din værktøjskasse er selvfølgelig i orden, og du har formentlig både en ISTQB og en ITIL certificering. Du er vant til at arbejde med testmanagement i et komplekst, teknisk set-up, med koordinering mellem mange interessenter og aktører, samtidig med at du har konstant øje for processer, planer og deadlines. Du vil primært varetage en koordinerende rolle, men stillingen kræver erfaring med afvikling af testcases, automatiserede test og test i agile udviklingsprocesser. Du færdes hjemmevant i testværktøjer som for eksempel Microsoft VSTS eller Jira Zephyr og går har erfaring med Webservices (XML, WSDL) og sikkerhed (certifikater, OCES).

Du har flere års erfaring fra test-rollen eller som QA Manager og har meget gerne opnået din erfaring ved at arbejde med offentlige kunder. Vi arbejder i dagligdagen tæt sammen med kunden og forventer derfor, at du har en konsulentprofil og kender værdien af en god kundedialog. Du forstår og interesserer dig for kundens udfordringer. Du er i stand til fagligt at argumentere for dine synspunkter, du sætter kvalitet højt på dagsordenen, er ikke bange for at sige din mening, men har også en veludviklet situationsfornemmelse. Omkring din tekniske baggrund forestiller vi os at du har erfaring inden for følgende;

  • Kendskab til softwareudvikling og programmering i Microsoft .NET (gerne C#) herunder; 
    • Versions- og konfigurationsstyring
    • Web-services (XML, WSDL)
    • Automatiseret test (UI og unit test)
  • SCRUM og agil softwareudvikling
  • ITIL herunder specielt Incident og Problem Management
  • Testcases
  • Viden om certifikater (OCES)

Du er engageret, udadvendt og udpræget teamplayer. Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Mand og kvinde med iPad

Dine udviklingsmuligheder

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med spændende projekter og gode personaleforhold. Du bliver en del af et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, som samtidigt er kendetegnet ved et stærkt fagligt engagement. Vi ønsker, at du skal blive så dygtig, som du selv har lyst til og derfor tilbyder vi mange forskellige uddannelsesaktiviteter- og muligheder både i og udenfor arbejdstiden. Det er vigtigt for os, at du uagtet stilling og kvalifikationer har lyst til at uddanne dig løbende, og vi har derfor øremærket specifikke uddannelsesdage til alle vores medarbejdere.

Som en del af vores uddannelsestilbud tilbyder vi bl.a. Tekniske Tirsdage, hvor du stifter bekendtskab med nye teknologier og hører oplæg fra forskellige fagpersoner. Dertil vil vi gerne sikre, at man som ansat er opdateret på, hvad der sker i de forskellige teams, og man kan med fordel deltage i vores Lunch & Learn, hvor en medarbejder fra et givent team præsenterer et igangværende projekt. Et arrangement med både faglig og social kant, er vores Pizza & Podcast, hvor man uden for arbejdstiden mødes med sine kollegaer, lytter til spændende podcast og diskuterer og debatterer indholdet heraf – samtidig med at vi mæsker os i pizza.

Som medarbejder kan du i høj grad være med til at præge virksomhedens udvikling, såvel som din egen karriere, og du får mulighed for kontinuerligt, at udvikle dine kompetencer gennem udfordrende opgaver i et stærkt fagligt og socialt netværk af engagerede kolleger. Vi investerer gerne i vores medarbejdere og deres udvikling, såfremt det giver mening i henhold til profilen og fagligheden.

Vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og alle leverer bedst, når der er en sund balance mellem privat- og arbejdsliv. Derudover har vi en masse fredagsbarer, sommer- og julefrokoster, og vi har også et meget velbesøgt fitnessrum. 

Vi holder til i vores nybygget, smukke domicil i Carlsberg Byen, som netop er blevet det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Her kan du blive kollega med 1.099 ligesindede folk, der brænder for teknologi, som alle gerne vil gøre en forskel og som ønsker at påvirke fremtiden.

I vores fælles domicil, har vi samlet en stor del af Vismas kolleger fra forskellige selskaber, som Visma e-conomic, Dinero og Kapacity, bare for at nævne nogle få. Det nye domicil på 20.000 m² bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen, som også ligger tæt på S-togs- og metrostation. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Sådan søger du

Vi holder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet det rette kandidatfelt. 
Ansøg derfor allerede i dag med CV og motiveret ansøgning. For spørgsmål til stillingen bedes du kontakte Principal Manager Michael Boje Formann på tlf. nr. 40728350. 

Bliv en del af Nordens førende softwareselskab 

Visma Consulting er en væsentlig bidragsyder til nogle af Danmarks største digitaliseringsprojekter. I hverdagen tænker vi sjældent over, at IT er involveret i alt fra at sikre torskebestanden i de danske farvande til at få indsatte i danske fængsler resocialiseret over til at få ansættelseskontrakter sikkert i hus. 

IT spiller en vigtig rolle overalt i vores hverdag og er afgørende for den måde, vores samfund fungerer på. Uanset om det er inden for det offentlige eller det private.

Vi gør en forskel for vores samfund!

I Visma Consulting arbejder vi for at styrke det samfund, vi er en del af. Vi er sat i verden for at levere vækst. Det er vores opdrag. Ingen vækst – ingen udvikling. Det er fundamentet for, at vi både i dag og i fremtiden kan bidrage med digitalisering, der gør en forskel – for bedre borgerservice, for enklere administration, for effektivitet i virksomhederne og for at frigøre menneskelige ressourcer. 

Vores udsyn er bredt. Vi kigger ud over landets grænser og tænker globalt for hele tiden at være på forkant med nye måder at bruge teknologi til at skabe en bedre hverdag for mennesker og samfund.

Del på:

Referencenummer:

477340864

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

10-10-2021

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Carlsberg Byen

Yderligere oplysninger fås hos:

Michael Boje Formann

Mobil: +45 40728350

Hjemmeside:

http://www.visma.dk

Kontoradresse:

Gærtorvet 1-5 1799 Vesterbro