Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S Visma DataLøn A/S

HR Konsulent til tech-virksomhed

Kribler det i fingrene på dig hver gang du ser en proces, der ikke fungerer optimalt?
Nyder du desuden at være go-to person for både ledere og medarbejdere, når det kommer til HR?
Så er du med al sandsynlighed den kommende kollega, vi søger til HR i Visma DataLøn og ProLøn. 

I Visma DataLøn og ProLøn er vi eksperter i løn og HR til små og mellemstore virksomheder. Vi er små 200 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Carlsberg Byen og i Randers. Vores HR team har vokseværk, og vi savner derfor en kompetent kollega til at være rygraden i HR.   

Du kommer blandt andet til at give dig i kast med:

  • Optimering og opdatering af HR processer og politikker 
  • Håndtering af medarbejderdata og oprettelse i HR systemet (VismaHR)
  • On/offboarding af medarbejdere
  • Hele rekrutteringsprocessen fra A-Z
  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter og andre juridiske dokumenter til nye og eksisterende medarbejdere. Da vi er omfattet af Finanssektorens Standardoverenskomst, er det en klar fordel, hvis du har erfaring med denne. 
  • Opdatering af medarbejderhåndbog og interne kommunikationskanaler, herunder etablering af sider på intranettet med relevant HR info
  • Support og rådgivning af ledere ift. ansættelsesforhold og personalesager.

Din vigtigste opgave vil til at starte med blive at kigge vores HR processer godt efter i sømmene, så vi kan få optimeret og eventuelt automatiseret en masse af dem. Du vil desuden få ansvaret for at drive processerne efterfølgende. Der er ingen hellige køer, så det kræver, at du tør stille undrende spørgsmål til relevante stakeholders i eksempelvis IT, Payroll, Finance og HR. 

Drømmekandidaten: 
Vi er på jagt efter dig, der først og fremmest lægger en høj HR-faglighed og stolthed i dine leverancer. Du er serviceminded og god til at netværke og skabe relationer, uden at det forhindrer dig i at udfordre ledelse, nære kolleger og processer. Det er vigtigt, at du har en solid basisviden inden for hele HR paletten og også meget gerne indsigt i det personalejuridiske område. Den viden trækker du proaktivt på i en hverdag, hvor behovet for rekruttering svinger, og hvor opgaverne på dit bord byder på både stramme og langsigtede deadlines.
Der er tale om en nyoprettet stilling, så der vil være rig mulighed for at have indflydelse på arbejdsopgaver og din videre udvikling. Du vil blive en del af et mindre HR team, hvor der er plads til en masse sparring og udveksling af skæve og fede idéer. Vi bruger en masse af vores vågne timer på jobbet, så det er vigtigt for os, at vi trives og nyder at træde ind af døren hver morgen. 

Det praktiske: 
Vi afholder samtaler løbende og lukker annoncen så snart, vi har fundet det rette match. Tøv derfor ikke med at sende os din ansøgning og CV. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du mere end velkommen til at række ud til HR Business Partner Julie Hollegaard på julie.hollegaard@visma.com eller tlf. 31 66 51 22.

Hvem er Visma DataLøn og ProLøn?
DataLøn er i 2017 blevet en del af Visma og er eksperter i løn og HR til små og mellemstore virksomheder. Visma er Skandinaviens førende leverandør af løn- og HR-systemer samt outsourcing inden for løn- og HR-administration, og vi har fortsat store vækstambitioner. DataLøn har ca. 60.000 kunder, som vi skaber en enklere hverdag for, og vi producerer 500.000 lønsedler om måneden. Den 1. januar 2021 er vi fusioneret med ProLøn.

Vi bor i vores nye, topmoderne og inspirerende domicil i Carlsberg Byen. Det er hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil er det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Visma-huset, der blandt andet rummer atrium, gårdhaver, tagterrasser, fitnessfaciliteter, café og restaurant, er et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

 

 

Del på:

Referencenummer:

468973689

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Carlsberg Byen

Yderligere oplysninger fås hos:

Julie Lindberg Hollegaard

Kontoradresse:

Emil Christian Hansens Hus, Gærtorvet 1 1799 København V