Visma LogBuy ApS Visma LogBuy ApS Visma LogBuy ApS Visma LogBuy ApS Visma LogBuy ApS

Partner Marketing Manager

Partner Marketing Manager

Er du proaktiv og struktureret med bred erfaring inden for digital marketing, og kan du lide at tale med kunder (ikke salg), så har vi en spændende nyoprettet stilling, hvor du vil få et stort ansvar for at drifte og udvikle den markedsføring, vi tilbyder vores partnere på vores egne kanaler. 

Visma LogBuy er en virksomhed i kraftig vækst og med mange spændende tiltag foran os. Vi tilbyder et af de stærkeste benefit-produkter i markedet med nogle af de største virksomheder i Danmark som kunder, hvor vores fordelsportal stilles til rådighed for deres medarbejdere. Vores mange partnere på rabataftaler har mulighed for at markedsføre sig på vores kanaler, som bl.a. består af webportal, app, sociale medier og nyhedsbrev, og til dette har vi brug for en dedikeret profil, som skal varetage hele rejsen fra en ny partners onboarding til løbende kampagner samt test af effekt og optimering.

 

Mere om jobbet

Partner Marketing har stort fokus hos os, og derfor har vi oprettet denne stilling, hvor vi samler alle relaterede opgaver. Der er masser af mulighed for dig i at udvikle området og blive en yderst vigtig spiller i vores marketingteam, som p.t. består af 4 dygtige medarbejdere samt en studentermedhjælper.  

 

Helt konkret vil du bl.a. komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • Ansvarlig for onboarding af nye partnere

  • Faglig sparring med salg og partnere om marketingindsats

  • Opstarts- og statusmøder hvor du byder ind med idéer og input, så vi sikrer optimal marketingindsats

  • Udarbejdelse af medieplaner samt ansvarlig for eksekvering af disse

  • Indhentning samt kvalitetssikring af marketingmateriale

  • Kommerciel prioritering af indhold på app og portal

  • Løbende test af performance og budskaber

  • Analyse af performance samt rapportering

  • Opsætning samt prioritering af annoncer i nyhedsbreve, app og portal

  • Oprettelse af partnerprofiler med præsentation af virksomhed og deals

 

Vores forventninger til dig

For at få succes i dette job er følgende vigtigt:

  • Du har en stærk kommerciel sans

  • Du har både et stort overblik og et skarpt øje for detaljen

  • Du er god til at sætte dig ind i mange typer produkter og målgrupper, og forstå hvordan de bedst spiller sammen

  • Du er vild med data og test, og bruger det aktivt i dit daglige arbejde

  • Du er ikke bleg for selv “at have fingrene i bolledejen”, da der ligger en del administrative og operationelle opgaver i stillingen

  • Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt

  • Du er omhyggelig og velorganiseret

 

Vi forestiller os, at du måske har en baggrund som projektkoordinator/-leder inden for marketing eller arbejder på et bureau, hvor du er vant til at håndtere flere forskellige kunder på én gang. Eller du kunne være en marketingprofil, der trives med medieplaner, kundemøder og analyse af performance. Du har minimum 3-4 års erfaring og en relevant uddannelse. 

 

Vi er

I selve Visma LogBuy er vi 15 dedikerede kollegaer, der er fordelt på salg, marketing, forretningsudvikling, teknisk udvikling og kundeservice. Vi samarbejder jævnligt med andre Visma-virksomheder i huset som fx Visma Dinero, når der er synergi mellem vores kunder eller produkter. Vores kunder og partnere er nogle af de største virksomheder i Danmark, og det sætter selvfølgelig høje krav til kvalitet og service, hvilket er egenskaber vi også vil prioritere højt i en ny medarbejder. Vi prioriterer også et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til sjov og hygge. 

 

Vi tilbyder

En spændende mulighed for at blive en aktiv og vigtig del af en virksomhed i vækst, hvor dit arbejde vil have stor betydning, og hvor der er stort udviklingspotentiale. 

Vi sidder i en helt ny og inspirerende bygning med lækker kantineordning, fitnessrum, gratis sundhedskoncept, mulighed for hjemmearbejde og meget andet. Du får en attraktiv lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring, der matcher dine kvalifikationer.

 

Ansøgning

Hvem er bedre til at fortælle os mere om dig end dig selv? Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV. Jobsamtaler afholdes løbende, indtil den rette kandidat er fundet. 

 

Om Visma LogBuy

Visma LogBuy er en del af Visma-koncernen, som er nordens største softwarevirksomhed. Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. 

 

 

Del på:

Referencenummer:

921421023

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

07-11-2021

Tiltrædelse:

01-12-2021

Arbejdssted:

Carlsberg Byen

Yderligere oplysninger fås hos:

Mette J. Mølgaard

Telefon: +45 28510028

Hjemmeside:

http://www.logbuy.dk

Kontoradresse:

Emil Christian Hansens Hus, Gærtorvet 1 1799 København V