Visma Dinero ApS Visma Dinero ApS Visma Dinero ApS Visma Dinero ApS Visma Dinero ApS

HR Manager til Visma Dinero

HR Manager til Visma Dinero

Bliv en del af Visma Dinero, og gør en forskel for mere end 70 kolleger. 

Vi gør en forskel for mere end 70.000 iværksættere hver dag. Her hjælper vi dem med at gøre regnskabet nemt, så de kan fokusere al deres energi på at skabe værdi.

Det kræver mange skarpe hoveder, og vi er vokset meget de seneste år – vi har sagt velkommen til en del nye medarbejdere det seneste år. Derfor søger vi dig, der kan hjælpe os med at holde fast i den helt særlige Dinero-ånd, vi alle elsker og holder af. 

Vi tror nemlig på, at glade medarbejdere er lig med glade kunder. Derfor gør vi meget ud af, at vi har det godt i hverdagen og hygger os til fredagsbarer, sociale arrangementer, yoga, padel-tennis og meget andet. 

 

Vi søger dig!

Den ideelle profil har erfaring med, og en god forståelse for, medarbejderudvikling og fastholdelse af en stærk virksomhedskultur i hurtig vækst. I takt med at vi bliver flere og flere dygtige mennesker, har vi behov for en kollega, som kan sørge for, at nye kolleger bliver godt onboardet hele vejen rundt – og fortsætter med at smile, når de går på arbejde.

Du brænder for at skabe god energi blandt dine kolleger og hjælpe dem (og forretningen) med at udvikle sig. 

Du bliver en del af Visma Dinero, hvor medarbejderpleje spiller en stor rolle. Du får stor indflydelse på udviklingen af både medarbejdere og den særlige Dinero-ånd.

Som HR Manager i Visma Dinero får du masser af ansvar og fleksibilitet til at løse dine opgaver på den måde, du finder bedst. Vi forestiller os, at du som udgangspunkt er mest på kontoret, men du har selvfølgelig også mulighed for at arbejde hjemmefra.

 

Dine typiske opgaver

Din overordnede opgave som HR Manager hos Dinero er at udvikle en HR agenda der vedligeholder den særlige Dinero-ånd og understøtter vores strategi. Herunder:

  • Rekruttering af nye kolleger, samt optimering af rekrutteringsprocessen

  • Sætte struktur på vores onboarding-proces, så alle kolleger kommer godt ombord på vores rejse

  • Bidrage til løbende udvikling og træning af medarbejdere, såvel som ledere

  • Lede projekter og events, der støtter op om kendskabet til os som arbejdsplads og selve medarbejderoplevelsen - alt lige fra strategiske projekter til fejring af fødselsdage og opretholdelse af vores hellige kagelov

  • Rådgivning af ledere ift. ansættelsesforhold og personalesager

  • Analysere vores nuværende HR processer og undersøge endnu bedre løsninger

  • Analysere vores samlede pakke ifht. markedet og sikre at vi er konkurrencedygtige.

Ovenstående er kun eksempler på, hvad vi tænker, du kan hjælpe os med. Vi forestiller os nemlig, at du kommer og fortæller os, hvad vi har brug for – og på den måde er med til at skabe din egen rolle.

 

Dine (ønskede) kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer: 

  • Har en stærk HR-værktøjskasse og erfaring med at opbygge en HR agenda fra bunden
  • Erfaring med at rekruttere nye talenter- måske endda indenfor tech eller SaaS. 

  • Erfaring med at opbygge HR processer fra bunden der understøtter et godt arbejdsmiljø og kultur
  • Elsker, at der er struktur og styr på tingene - og kan finde ud af at prioritere, koordinere og eksekvere!

  • Ved, hvordan du skal motivere folk

  • Trives med at være i kontakt med mange forskellige profiler

Du bliver den naturlige go-to-person i Dinero, når det drejer sig om vores dejlige medarbejdere. Det gælder også faglig og personlig sparring.

Din chef bliver administrerende direktør, Martin Thorborg.

 

Bedsteforældre, bordfodbold og piratfisk

Vi tilbyder en fed arbejdsplads, hvor der er kort fra idé til implementering. Du kommer til at arbejde sammen med kompetente kolleger, der, ligesom dig, brænder for det, de laver.

Vi vægter det sociale højt fx i form af fredagsbar og udflugter for at fejre, at vi har været gode eller bare for at arbejde i et anderledes og innovativt miljø. 

For at holde os up-to-date og få inspiration til nye idéer, er der et fast budget på 10.000 kr. pr. ansat pr. år til workshops og konferencer. Derudover er der fri adgang til indkøb af faglitteratur.

Vores søde bedsteforældre står for morgenmad og snacks hver eneste dag, og når vi rammer frokosten, har vi en fantastisk kantine med noget for enhver smag. Hvis det bliver nødvendigt med hurtig sukker til hjernen, kan man finde det i køleskabet, som indeholder alt, hvad man kunne ønske.

Når der er brug for en pause, spiller vi en omgang bordfodbold, og hvis du har brug for en lille pause, kan du slappe af i sofaen ved piratfiskene – bare rolig, de er vegetarer. Vi bliver opvartet på bedste vis – og der bliver passet godt på os.

Hvis du vil læse mere om Dinero, så hop ind på https://dinero.dk/om-os/  

Del på:

Referencenummer:

910614486

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Carlsberg Byen

Yderligere oplysninger fås hos:

Martin Thorborg

Hjemmeside:

https://dinero.dk/

Kontoradresse:

Gærtorvet 1-5 1799 København V