Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s

Er du Planet WOWs nye Customer Champion, der brænder for coaching og ledelse?

Er du Planet WOWs nye Customer Champion, der brænder for coaching og ledelse?

Kribler det i dig, når du hører ord som kundeservice, coaching og ledelse i samme sætning? Vil du arbejde i en afdeling, der er kundeorienteret helt ind til benet? Brænder du for at inspirere, motivere og udvikle mennesker? Tror du på, at et succesfuldt team består af medarbejdere, der trives, har klare mål og ved, hvordan og hvornår de bidrager til det fælles mål? Så passer du perfekt som vores nye Team Lead på Planet WOW! 

Om dig
En god Team Lead er mange ting, men hos os er det først og fremmest, at du formår at dele erfaringer fra dit store kundehjerte og videregive din passion for kundeservice.

Samtidig skal du brænde for at sætte et godt team med fokus på udvikling af både den enkelte og hele teamet og dermed bane vejen for både din og dine medarbejderes succes. Du skal derfor kunne motivere medarbejderne og rykke dem ved at lytte med på deres kald og coache dem til at blive dygtigere i rollen samt arbejde strategisk i forhold til teamets rolle i overensstemmelse med den overordnede virksomhedsstrategi.

Du skal have mod på at lede et team af meget engagerede medarbejdere, der kan være vidt forskellige steder på deres rejse, og så skal du ikke være bleg for at indgå som en holdkammerat, der, på de hektiske dage eller ved de udfordrende kundesager, giver en hjælpende hånd med.
Du vil hurtigt opdage, at du som Team Lead hos os skal kunne jonglere mellem forskellige kasketter - hvad enten det er at være medarbejdernes sparringspartner på hverdagens dilemmaer, være den, der kærligt kan give den hårde og nødvendige feedback, den, som de kan læne sig op ad i svære tider eller deres coach, som sætter relevante delmål op for, at det endelige mål nås.

Det er derfor vigtigt, at du byder ind med et stort drive, inspiration og motivation til både at udvikle dine medarbejdere og hele kunderejsen. Samtidig forventer vi også, at du er klar på at arbejde med dig selv og udvikle dig som leder - vi ønsker nemlig en stærk feedback-kultur, hvor vi i fællesskab kan rykke os selv og hinanden.
Kribler det stadig i dig? Så lad os tage et nærmere kig på, hvad vi forventer af dig samt hvilke arbejdsområder, du vil kunne forvente hos os.

Vi forventer, at du:

  • er hjælpsom af natur og får et kick af at bidrage positivt til andres dag  

  • stræber efter at være en empatisk, ærlig og engageret leder, der formår at lede det hele menneske.

  • nyder at tage teten og har lysten og evnerne til at inspirere og udvikle et engageret og formålsorienteret team.

  • tager initiativ, tager dine egne beslutninger og tør udfordre status quo.

  • kan se og skabe en tydelig forbindelse mellem teamet, afdelingen og hele organisationen.

  • har innovation og kreativitet på din dagsorden og kan tænke ud af boksen, så vi ikke står stille.

  • har erfaring med eller interesserer dig for 1:1 interaktioner med både kunder og medarbejdere

  • Kender til regnskabspraksis eller har mod på at lægge en masse kræfter i at lære det og e-conomic som regnskabssystem 

  • kan udvikle samt forfine vores inbound supportkanaler.

  • kan være en Customer Champion og dermed være kundernes repræsentant, når nye, kommercielle initiativer udrulles.

  • frem for alt kan og vil skabe ekstraordinære kundeoplevelser i verdensklasse!

 

Hvis du bringer alt ovenstående på banen, vil vi til gengæld klæde dig rigtig godt på til at forstå vores produkt, kunderne, kollegerne. Derfor vil du komme igennem følgende onboardingprogram:

  • 3 måneders onboarding på vores support, hvor du vil få et bredt kendskab til de forskellige supportkanaler, e-conomic regnskabssystemet, vores forskellige kundetyper, kulturen og værdierne samt møde alle supporterne gennem træningssessioner og kundesamtaler på diverse kanaler.
  • 1 måneds onboarding med afdelingsforståelse og udvidet kendskab til systemets funktionalitet, hvor du vil komme i dybden med alle afdelingens specialistroller og opgaver, som f.eks. vores brugerforum, onlinekurser og rollen som WOW Advisor samt produktets øvrige funktioner.
  • 2 måneders onboarding med fokus på ledelse, hvor du vil få træning i rekruttering, onboarding af nye medarbejdere, kommunikationsforløb og medarbejderprofiler.

Teamet
Som vores nye Team Lead vil du få ansvaret for et af vores teams i kundeserviceafdelingen, Planet WOW. Som navnet måske afslører, er det en afdeling, der hver dag sørger for at skabe ekstraordinære kundeoplevelser - det som vi kalder WOW-oplevelser. Teamet sidder hver dag klar på enten telefon- eller chatsupporten og rådgiver vores mange kunder i vores regnskabsprogram, e-conomic.
Som Team Lead vil du blive en del af et større ledelsesteam på 6 andre, der altid er klar på sparring, udfordring og inspiration!

Processen
Lyder Team Lead stillingen hos Planet WOW som noget for dig? Så send os gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende afholder samtaler.

Den efterfølgende proces vil være følgende:

  1. Første interview med HR & leder

  2. Caseopgaver, personlighedstest og referencer

  3. Anden samtale med HR og leder

 

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 160.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning. 

Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

 

I Visma e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation.

Visma e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning. Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos Visma e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. Visma e-conomic opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge.

Visma e-conomics datapraksis er designet til at sikre, at dine personlige oplysninger er passende beskyttet. Bemærk venligst, at dine personlige oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Del på:

Referencenummer:

205807517

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

30-06-2022

Tiltrædelse:

01-08-2022

Arbejdssted:

Carlsberg Byen

Yderligere oplysninger fås hos:

Randi Birch Andersen

Kontoradresse:

Emil Christian Hansens Hus, Gærtorvet 1 1799 København V