Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s Visma e-conomic a/s

Culture Coach med service og mennesket i centrum

Culture Coach med service og mennesket i centrum

Brænder du for at inspirere og udvikle mennesker? Tror du på, at medmenneskelighed er en superkraft, og har du lyst til at hjælpe dine kollegaer med at bruge den superkraft hver eneste dag, når de hjælper vores kunder på telefon, chat og mail?

Trives du i en hverdag med forskelligartede opgaver, som spænder fra individuelle coachingsamtaler til store projekter, som hæver niveauet i et team på 10 eller en hel afdeling? Så er du den Culture Coach, vi søger! 

 

Planet WOW
Planet WOW er en afdeling, der tror på, at support i et regnskabsprogram ikke behøver at være kedeligt. Tværtimod! Vi hjælper hver dag virksomhedsejere og bogholdere med at bruge e-conomic og vigtigst af alt, så ønsker vi at give alle en uforglemmelig WOW oplevelse, hver eneste gang de har haft kontakt med os.

Vi er 110 medarbejdere i afdelingen, hvoraf de fleste er fordelt på 5 support teams.

Vi er en afdeling fuld af topmotiverede medarbejdere, som leverer flotte resultater, men vi mangler dig til at tage vores serviceniveau til nye højder. 

 

Som Culture Coach vil du blive en del af Team Skillz, som har ansvaret for at sikre, at Planet WOW altid leverer ekstraordinære kundeoplevelser. Det gør vi ved: 

  • At onboarde nye medarbejdere og indvie dem i vores WOW kultur.

  • At afholde Walk & Tal med medarbejderne, hvor de gennem coachingsamtaler flyttes som supportere og mennesker.

  • At medlytte på telefonsamtaler, chats, online kurser og undervisning, samt give feedback målrettet den enkelte supporter.

  • At træne nye, såvel som erfarne medarbejdere, i kommunikation, faglighed og proaktivitet.

  • At afholde fokusforløb for enkelte eller flere medarbejdere, som hæver deres niveau.

  • At pleje og vedligeholde vores unikke kultur gennem tiltag, arrangementer og alt, hvad der kan give smil på læben hos dine kollegaer.

Vi er et team, som elsker konfetti, og der er næsten altid en lejlighed til at sprede glæde med konfetti og fest.

 

Som du kan se, så er opgaverne hos Team Skillz alsidige. Størstedelen af vores tid bliver brugt i 1:1 relationer med medarbejderne, hvor deres individuelle udvikling er i fokus. Men derudover kan du få ansvaret for større projekter, som at udvikle og implementere et kompetencekatalog til 70 kollegaer. Du kan få til opgave at sikre de bedste arbejdsvilkår op til en momsfrist, med alt hvad dette indebærer fra undervisning til teamfølelse (og konfetti naturligvis) eller du kan sørge for, at vores fysiske omgivelser indbyder til læring, kundefokus og fantastisk kultur.


Du er den, vi søger, hvis:

  • Du er hjælpsom af natur og har hjertet på rette sted.

  • Du går høj hjem fra en arbejdsdag, hvor du har haft samtaler, der fik positiv betydning for andre mennesker. 

  • Du ser muligheder frem for begrænsninger i en serviceafdeling, der holder på at balancere drift og træning.

  • Kender til regnskabspraksis eller har mod på at lægge en masse kræfter i at lære det og e-conomic som regnskabssystem. 

  • Du tør at byde ind med ideer og præsentere for større forsamlinger.

  • Du er kreativ - i hvert fald i din tankegang - så du har mod på at udfordre status quo.

  • Du er respektfuld, ydmyg og ærlig overfor kunder og kollegaer og tør derfor godt træde ind i en afdeling, der sætter en ære i sin kundeorienterede kultur og har gennemprøvede modeller. 

  • Fremfor alt, kan og vil skabe ekstraordinære kundeoplevelser i verdensklasse!

Hvis du bringer alt ovenstående på banen, vil vi til gengæld klæde dig rigtig godt på til at forstå vores produkt, kunderne, kollegerne og alt det rundt om dem. Derfor har vi bygget et onboardingprogram til dig, hvor du skal igennem:   

4 måneders onboarding på vores support - hvor du vil få en masse kendskab til de forskellige supportkanaler, e-conomic regnskabssystemet, vores forskellige kundetyper, kulturen og værdierne samt møde alle supporterne gennem træningssessioner og samtaler med vores kunder på alle kanaler.
2 måneders culture coach onboarding med rekruttering, onboarding af nye medarbejdere og kommunikationsforløb - hvor du bl.a. vil komme i dybden med vores medarbejderprofil, træning af åbne refleksionsspørgsmål samt koordinering af  træningsforløb.

 

Processen

Lyder stillingen som Culture Coach hos Planet WOW som noget for dig? Så send os gerne din ansøgning og CV allerede i dag, da vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen eller processen, så kan du kontakte Katrine Holst Laursen, Team Lead, på mail katrine.holst.laursen@visma.com. 

Hvis vi finder din ansøgning interessant, vil processen som minimum være: 

  • En kort telefonsnak

  • 1. samtale omhandlende stillingen og dig som person

  • Caseopgaver som giver indblik i rollen, personlighedstest og referencer

  • 2. samtale med udgangspunkt i caseopgaverne + personlighedstest

  • Kontrakt og onboardingprogram

 

 

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 160.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning. 

Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

 

I Visma e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. Visma e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning. Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos Visma e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. Visma e-conomic opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge.

Visma e-conomics datapraksis er designet til at sikre, at dine personlige oplysninger er passende beskyttet. Bemærk venligst, at dine personlige oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Del på:

Referencenummer:

788077218

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Tiltrædelse:

01-07-2022

Arbejdssted:

Carlsberg Byen

Kontoradresse:

Emil Christian Hansens Hus, Gærtorvet 1 1799 København V