Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S

Netværksingeniør med ansvar for Visma Danmark

Visma arbejder hver dag på at gøre Danmark digital. Vi leverer IT-løsninger og konsulentbistand til primært offentlige kunder og styrelser, og vores dygtige softwareudviklere udvikler IT lige fra arkitektur til vedligehold. Vi specialiserer os i integration og samarbejde, og vores løsning kombinerer ofte mange løsningstyper og software-discipliner.

For at sikre at Vismas medarbejdere, som vi betegner som vores interne kunder i forretningen, har det rette setup at arbejde med, søger vi nu en netværksingeniør, der kan hjælpe med at sikre at netværket på vores kontorere og datacentere i danmark køre stabilt og sikkert .

Så har du erfaring med netværksteknologier, og brænder du for at udvikle Visma inden for de nyeste teknologier inden for netværk og netværkssikkerhed? Og har du lyst til at sætte dit præg på Vismas Cisco netværk? 

Så er du måske vores nye netværks-kollega i Visma.

Vores nye netværksingeniør søger en udfordrende rolle, der kræver høj teknisk faglighed, et bredt IT-kendskab og stærke netværkskompetencer. Stillingen er en spændende mulighed for dig, der har lyst til at sidde i en netværks-rolle, hvor du vil få stort ansvar for dit eget område og spille en central rolle i Vismas netværk.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af vores samlet IT Service Danmark organisation som bestå at et IT support team og et Operations team  Du vil være en del af vores Operations Team som i dag består af 3 sysadmins.  Du vil arbejde med daglig drift og vedligehold af Cisco netværk såvel som netværksadministration, etablering, fejlsøgning og udvidelser af vores kundeløsninger. Vi holder vores egne installationer - både hosting miljøer og enterprise miljøer - i luften.

Du skal have interessen for både at være dybt teknisk funderet og have en nysgerrighed, så du kan byde ind på opgaver.

Du vil varetage spændende og udfordrende opgaver inden for alle dele af netværk hertil både Firewall, SD-WAN, LAN, WiFi, VPN. og der vil også forekomme arbejde uden for normal arbejdstid samt rejseaktivitet til Visma afdelinger i Danmark. På sikkerhedssiden benytter vi både Cisco og andre sikkerhedsværktøjere til at være på forkant med udviklingen.

Blandt dine primære arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Ansvarlig for design, udvidelse & vedligehold af vores netværk i danmark.
  • Opgaver i forhold til netværkssikkerhed via arbejde med firewalls og tilhørende sikkerhedsteknologier.
  • Vedligehold af netværksovervågning og log opsamling 
  • Tæt samarbejde med specialister inden for server, storage og backup
  • Leverandørsamarbejde

Om vores nye kollega

Du har min 5 års erfaring fra en lignende rolle, hvor du har beskæftiget dig med drift og design af netværk. Du er kendt for at tage ansvar for din arbejdsopgaver, og du er måske lidt nørdet, hvad angår IT og infrastruktur. Du har lyst til at løse opgaver, som spænder over alle led af netværket og har lyst til at udvikle din faglige karriere. Det er en fordel, at du har erfaring fra en større virksomhed og har arbejde med netværk i større sammenhænge. Det kan være, at du i dag sidder i en freelancerolle, men nu har lyst til at være en del af et fast kollegateam. For os er det vigtigt, at du udfordrer status quo, ønsker at gøre ting nemmere for vores kunder og har dine argumenter i orden. Da vores dagligdag i høj grad er præget af servicerer vores kunder i forretningen, er det vigtigt, at du bidrager til den gode kunderelation, og altid tager imod folk med et smil.  

Da der vil være projekter af forskellig art, er det kun en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Har en teknisk uddannelsesbaggrund som eksempelvis datatekniker, datamatiker eller datalog eller erfaring fra tilsvarende stilling eller som netværkskonsulent.
  • Har grundlæggende viden om Cisco netværksteknologier på CCNP & CCDP niveau i Netværk/sikkerhed. Gældende certificeringer vil vægte positivt.
  • Erfaring med VMware. Windows/linux servere, AD & Radius/MFA vil være et plus.  
  • Er proaktiv, selvkørende og god til at planlægge, strukturere og dokumentere dit arbejde.
  • Taler og skriver dansk & engelsk flydende.

 

Det tilbyder vi 

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med spændende projekter og gode personaleforhold. Du bliver en del af et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, som samtidigt er kendetegnet ved et stærkt fagligt engagement. Vi ønsker, at du skal blive så dygtig, som du selv har lyst til og derfor tilbyder vi mange forskellige uddannelsesaktiviteter- og muligheder, som både ligger i og udenfor arbejdstiden. Vi har stor fokus på, at man løbende uddanner sig og har derfor også uddannelsesdage øremærket alle vores medarbejdere. 

Som en del af vores uddannelsestilbud kan vi bl.a. tilbyde Tekniske Tirsdage, hvor du stifter bekendtskab med nye teknologier og hører oplæg fra forskellige fagpersoner. Dertil vil vi gerne sikre, at man som ansat er opdateret på, hvad der sker i de forskellige teams, og man kan med fordel deltage i vores Lunch & Learn, hvor en medarbejder fra et givent team præsenterer et igangværende projekt. Et arrangement med både faglig og social kant, er vores Pizza & Podcast, hvor man uden for arbejdstiden mødes med sine kollegaer, lytter til spændende podcast og diskuterer og debatterer indholdet heraf – samtidig med at vi mæsker os i pizza. 

Vi har en god personaleforening med fokus på mange sociale aktiviter uden for arbejdstid, masser af fredagsbarer samt sommerfest og julefrokost og et meget besøgt fitnesscenter. Vi er samtidig af den opfattelse, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi tror på, at vi alle levererer bedst, når der er en sund balance mellem arbejds- og privatliv. 

Vores nye, store domicil i Carlsberg Byen er det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Her kan du blive kollega med 1.099 ligesindede folk, der brænder for teknologi, som alle gerne vil gøre en forskel og som ønsker at påvirke fremtiden.

I vores fælles domicil, har vi samlet en stor del af Visma kolleger fra forskellige selskaber, som Visma e-conomic, Dinero og Kapacity, bare for at nævne nogle få. Det nye domicil på 20.000 m² er det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen, som også ligger tæt på S-togs- og metrostation. Visma-huset er et sted for viden og innovation og bidrager til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Sådan søger du

Vi holder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet det rette kandidatfelt. Vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning og dit CV allerede idag.

Om Visma Consulting

Visma Consulting er en væsentlig bidragsyder til nogle af Danmarks største digitaliseringsprojekter. I hverdagen tænker vi sjældent over, at der er IT i alt fra at sikre torskebestanden i de danske farvande til at få indsatte i danske fængsler resocialiseret og få ansættelseskontrakter sikkert i hus. IT spiller en vigtig rolle overalt i vores hverdag og er afgørende for den måde, vores samfund fungerer på. Uanset om det er inden for det offentlige eller det private.

Vi gør en forskel for vores samfund!

I Visma Consulting arbejder vi for at styrke det samfund, vi er en del af. Vi er sat i verden for at levere vækst. Det er vores opdrag. Ingen vækst – ingen udvikling. Det er fundamentet for, at vi både i dag og i fremtiden kan bidrage med digitalisering, der gør en forskel – for bedre borgerservice, for enklere administration, for effektivitet i virksomhederne og for at frigøre menneskelige ressourcer. 

Vores udsyn er bredt. Vi kigger ud over landets grænser og tænker globalt for hele tiden at være på forkant med nye måder at bruge teknologi til at skabe en bedre hverdag for mennesker og samfund.

Carlsberg Byen er det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Her kan du blive kollega med 1.099 ligesindede folk, der brænder for teknologi, som alle gerne vil gøre en forskel og som ønsker at påvirke fremtiden.
I vores fælles domicil, har vi samlet en stor del af Visma kolleger fra forskellige selskaber, som Visma e-conomic, Dinero og Kapacity, bare for at nævne nogle få. Det nye domicil på 20.000 m² bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen, som også ligger tæt på S-togs- og metrostation. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

 

 

Del på:

Referencenummer:

538777716

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

29-05-2022

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Carlsberg Byen

Yderligere oplysninger fås hos:

Martin Kingo

Telefon: +45 31449220

Hjemmeside:

http://www.visma.dk

Kontoradresse:

Gærtorvet 1-5 1799 Vesterbro