Senior Softwareudvikler til twoday Aarhus
Brænder du for at arbejde med nye teknologier og sætte dem i spil sammen med dygtige og kompetente kollegaer?
Har du erfaring omkring valg af arkitektur, design og processer på projekter af forskellige størrelser, samtidig med der er 100% styr på den tekniske udvikling?
Hos twoday i Aarhus har vi brug for endnu en skarp og kompetent Senior Softwareudvikler, der ikke er bange for at bringe ny teknologi på banen.
Som Senior Softwareudvikler arbejder du tæt sammen med en række af vores kunder i forbindelse med udvikling af helt nye projekter og videreudvikling af eksisterende løsninger. Samarbejdet giver dig en afgørende rolle i forhold til udviklingen af arkitekturen og koden i løsningerne, så den hele tiden tilpasses krav og ønsker fra kunderne.
Du vil få stor indflydelse i både projekter og det endelige slutprodukt via samarbejdet med dit team, UX-designere og projektledere, hvor du er med i processen hele vejen, lige som du er med til at definere den endelige løsning på både små og store leverancer. Du vil indgå i teams i forbindelse med opgaveløsning, hvor review, pull requests og retrospektiv bliver en naturlig del af din hverdag.
Vores dygtige og skarpe team består af 25 dedikerede kollegaer, som spænder over softwareudviklere, projektledere, arkitekter, salg og UX’ere. Du kommer til at samarbejde med dygtige og kompetente kolleger, som helt sikkert tør udfordre dig på dit håndværk. Vi giver stor frihed under ansvar, og du får derfor rig mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og ansvarsområder.
Dine opgaver og ansvarsområder
Vores forventninger til dig – dine kvalifikationer
Du har som minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling. Vores ønsker om dine kompetencer og kvalifikationer:
Har et indgående kendskab til ASP.NET MVC
Har praktisk erfaring med agile metoder (Scrum er en fordel)
Har erfaring med at arbejde i teams og deltage i sideløbende projekter
Kendskab til SOLID principperne
Erfaring med eller brænder for at udvikle i Azure, da det er vores dedikerede målsætning at bygge vores nye løsninger heri
Det er ikke så afgørende for os, om du har en baggrund som datamatiker, datalog, softwareingeniør eller noget helt tredje. Til gengæld skal vi kunne se, at der tændes en ild i dine øjne når vi taler om udvikling, og at du mestrer dit håndværk!
Kort opsummeret forventer vi at:
Du er god til at prioritere din tid og planlægge dine opgaver, som du følger helt til dørs
Du har en høj faglig stolthed og er nysgerrig på nye teknologier
Du er god til at sætte dig ind i nye ting og formår at gå fra teori til praksis
Du brænder for dit fag og holder dig opdateret om udvikling og tendenser indenfor .NET og webudvikling
Du skal sætte en ære i at levere ”pæn” og afkoblet kode, da vi leverer høj kvalitet og godt håndværk.
Work-life-balance
Vi går op i, at både dit privatliv og arbejdsliv er i harmoni. Det er derfor af stor vigtighed for os, at du har tid til både venner og familie. Vi har respekt for forskellighed og ser det som en styrke. Vi er forskellige som mennesker, og så insisterer vi på work-life balance, så vi kan kombinere en ambitiøs IT-karriere med et liv ved siden af.
Vi praktiserer, alt det du kender med frihed under ansvar, et uformelt og afslappet arbejdsmiljø samt kompetente og dygtige kolleger. For nogen er det lidt af en kliché, men vi er ikke i tvivl om, at du kan mærke det, når du træder ind ad døren hos os.
I twoday har vi et stort fokus på din faglige udvikling, da vi tror på, at en dygtig kollega er en glad kollega. Derfor tilbyder vi b.la.:
Udviklingsmuligheder
Twoday er ikke som andre virksomheder. Du bliver ikke kun en del af én virksomhed. Du bliver en del af en føderation af virksomheder under twoday Denmark-gruppen. Alle med unikke styrker, der skaber værdi på tværs af det samlede økosystem og giver gode udviklingsmuligheder for både twoday medarbejdere og kunder, private som offentlige.
Som medarbejder i twoday kan du i høj grad være med til at præge virksomhedens udvikling, såvel som din egen karriere, med kontinuerlig mulighed for at udvikle dine kompetencer. Vi har et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, som samtidigt er kendetegnet ved et stærkt fagligt engagement, hvor der tilbydes mange forskellige aktiviteter af både faglig og social karakter. Vi investerer i din udvikling, og du kan selv vælge at investere yderligere! Vi kalder det en verden af muligheder.
Sådan søger du
Send din ansøgning i dag. Vi holder samtaler løbende og er klar til at ansætte så snart vi har den rette kandidat, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
256916297
Fast
Fuldtid
Dag
Hurtigst muligt
Snarest muligt
Aarhus
HR konsulent Jannie Skeldrup
Mobil: +45 92150340
Mariane Thomsens Gade 2F, 8.sal 8000 Aarhus