Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S

Lead .Net Udvikler

Vi hos Visma Addo leder efter en erfaren udvikler med hang til arkitektur, som kan løfte vores SaaS Addo produkt til nye højder teknisk og forretningsmæssigt. 

Visma Addo er en del af Visma Consulting, som er et af flere Visma selskaber, der har til huse i Visma House i Carlsberg Byen i København. 

Som udvikler kommer du til at arbejde med vores SaaS-løsning Addo, som er en online signeringsløsning. Addo bruges både af kæmpestore Enterprise-virksomheder, der underskriver digitalt flere hundrede gange om måneden, og Addo bruges ligeledes af private boligudlejere, der skal have underskrevet deres lejekontrakter. Vi synes selv, at Addo er en genial løsning, da den hjælper med at digitalisere processer ved digital underskrift, mindsker papirspild og generelt gør det nemmere at administrere dokumenter, der sendes rundt.  

Visma Addo er på en spændende cloud og kunderejse, hvor vi har vækst og produktudvikling på toppen af agendaen. 

 

Dine opgaver som udvikler vil bl.a. være:

  • Vurdering af nye features og teknologier ift. eksisterende cloud produkt i et udviklings- og arkitekt perspektiv

  • Videreudvikling af eksisterende løsning

  • Udvikling af back-end kode

  • Agere arkitekt på produktløsning

  • Deltage i afklaring med kunder f.eks. gennem workshops eller dialoger

  • Estimering af udviklingsopgaver 

  • Agere mentor for teamets øvrige udviklere

 

Vores forventninger til dig – dine kvalifikationer

Du har som minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling. Derudover ser vi gerne din erfaring inden for flg. teknologier:

  • Electron Framework

  • C#

  • Visual Studio

  • Nodejs

  • Javascript

  • HTML5

  • CSS3

  • Software arkitektur

  • Cloud kendskab

  • Kendskab til Microservices arkitektur 

Det er ikke så afgørende for os, om du har en baggrund som datamatiker, datalog eller softwareingeniør. Derimod må du meget gerne brænde for SaaS løsninger og cloud produktteknologi og tænke nyudvikling. Derudover forventer vi, at: 

  • Du er god til at prioritere din tid og planlægge dine opgaver, som du følger helt til dørs

  • Du har en høj faglig stolthed og er nysgerrig på nye teknologier

  • Du er god til at sætte dig ind i nye ting, og formår at gå fra teori til praksis

  • Du brænder for dit fag og holder dig opdateret om udvikling og tendenser indenfor .NET og cloud området

 

Teamet

Du bliver en del af et teknisk team på 12 mand på tværs af det danske kontor i Carlsberg Byen i København og vores kolleger i Litauen. Teamet har en flad struktur med højt til loftet, og vores arbejdsmoral er præget af teamwork, faglig sparring og selvstændighed, og vi tør godt sige, at du, som en del af Visma Consulting, bliver en del af noget større.

Visma rummer lidt over 13.000 medarbejdere, og vi er Nordens førende leverandør af software ydelser, og vi udvider hele tiden vores portefølje og markedsandel. Et stort hus, bestående af mange virksomheder under Visma-paraplyen, skaber selvsagt også mange muligheder for vores nye kollega.

 

Dine udviklingsmuligheder

Visma er ikke som andre virksomheder. Du bliver ikke kun en del af én virksomhed. Du bliver en del af en føderation af virksomheder under Visma gruppen, som på nuværende tidspunkt består af 200+ virksomheder. Alle med unikke styrker, der skaber værdi på tværs af det samlede økosystem og giver gode udviklingsmuligheder for både Visma medarbejdere og kunder, private som offentlige. 

Som medarbejder i Visma kan du i høj grad være med til at præge virksomhedens udvikling, såvel som din egen karriere, med kontinuerlig mulighed for at udvikle dine kompetencer. Vi har et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, som samtidigt er kendetegnet ved et stærkt fagligt engagement, hvor der tilbydes mange forskellige aktiviteter af både faglig og social karakter. Vi investerer i din udvikling, og du kan selv vælge at investere yderligere! Vi kalder det en verden af muligheder. Du kommer også til at dele fagligt netværk med 13.000 andre kolleger i Europa fra Visma gruppen og har adgang til alt fra online læringsplatforme til faglige netværk, webinars og meget meget mere i vores interne community. Vi deler også gerne vores viden med resten af verden via vores Techtalks

Vi har respekt for forskellighed og ser det som en styrke. Vi er forskellige som mennesker, og så insisterer vi på work-life balance, så vi kan kombinere en ambitiøs IT-karriere med et liv ved siden af.

Når dagen er omme, er menneskene og vores måde at skabe værdi på – dét, der gør forskellen. For os, for vores kunder og for samfundet. Og vi bliver ved med at dyrke og investere, så vi sammen bidrager til at digitalisere Danmark.

Planlægning

Det praktiske - sådan søger du

Vi holder samtaler løbende og er klar til at ansætte, når vi har den rette kandidat, så send gerne din ansøgning i dag. Vi ser frem til at høre mere om dig.  

 

Om Visma Consulting

Visma Consulting er en væsentlig bidragsyder til nogle af Danmarks største digitaliseringsprojekter. I hverdagen tænker vi sjældent over, at der er IT i alt fra at sikre torskebestanden i de danske farvande til at få indsatte i danske fængsler resocialiseret og få ansættelseskontrakter sikkert i hus. IT spiller en vigtig rolle overalt i vores hverdag og er afgørende for den måde, vores samfund fungerer på. Uanset om det er inden for det offentlige eller det private.

Vi gør en forskel for vores samfund!

I Visma Consulting arbejder vi for at styrke det samfund, vi er en del af. Vi er sat i verden for at levere vækst. Det er vores opdrag. Ingen vækst – ingen udvikling. Det er fundamentet for, at vi både i dag og i fremtiden kan bidrage med digitalisering, der gør en forskel – for bedre borgerservice, for enklere administration, for effektivitet i virksomhederne og for at frigøre menneskelige ressourcer. 

Vores udsyn er bredt. Vi kigger ud over landets grænser og tænker globalt for hele tiden at være på forkant med nye måder at bruge teknologi til at skabe en bedre hverdag for mennesker og samfund.

Carlsberg Byen er det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Her kan du blive kollega med 1.099 ligesindede folk, der brænder for teknologi, som alle gerne vil gøre en forskel og som ønsker at påvirke fremtiden.

I vores fælles domicil, har vi samlet en stor del af Visma kolleger fra forskellige selskaber, som Visma e-conomic, Dinero og Kapacity, bare for at nævne nogle få. Det nye domicil på 20.000 m² bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen, som også ligger tæt på S-togs- og metrostation. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

 

Del på:

Referencenummer:

992359026

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

30-06-2022

Tiltrædelse:

01-08-2022

Arbejdssted:

Carlsberg Byen

Yderligere oplysninger fås hos:

Jakob Kelstrup

Telefon: +45 31146934

Hjemmeside:

http://www.visma.dk

Kontoradresse:

Gærtorvet 1-5 1799 Vesterbro