Visma e-conomic Visma e-conomic Visma e-conomic Visma e-conomic Visma e-conomic

Customer Care & Sales Assistant

Customer Care & Sales Assistant

Som en del af Visma e-conomics proaktive salgs- og serviceteam er det dit ansvar at bidrage til at skabe ekstraordinære kundeoplevelser og give vores kunder mere, end de forventer. 

Vi tror på, at vi ikke bare skal finde den rigtige løsning til deres umiddelbare behov, men at vi kan skabe værdi ved at rådgive dem om, hvad der er den optimale løsning for dem - alt imens vi skaber glæde, grin og WOW-oplevelser!

Vi søger en resultatorienteret kollega som ønsker at blive en del af et fællesskab, hvor vi bestræber os på at have det sjovt sammen, mens vi arbejder ambitiøst, passioneret og innovativt omkring den gode kundeoplevelse.

 

Om dig

Vi leder efter et salgstalent som trives med at finde den helt rigtige løsning til kunderne og motiveres af at levere rådgivende salg. Du skal elske at tale i telefon med kunder, tage ejerskab og være tryg ved selv at tage beslutninger, og så skal du trives i at indgå i et team, hvor vi i fællesskab bidrager til at opnå resultater og mål.

Lad os, for en god ordens skyld, også lige gennemgå den traditionelle punktform. Du skal:

  • Brænde for at skabe gode kundeoplevelser

  • Ønske at lykkedes sammen med dit team

  • Have et mindset med lyst til at lære nyt og forbedre dine kommunikative evner

  • Have en god forretningsforståelse 

  • Have erfaring med salg, kundeservice eller detail

  • Skrive og tale flydende dansk

 

Arbejdsopgaver

Vi starter hver dag ud med en fælles stand-up, hvor vi planlægger dagen og sørger for, at vi alle får en god start. Dine primære arbejdsopgaver vil herefter være at:

  • Rådgive og onboarde kunder i prøveperioden med henblik på aktivering af kunder

  • Lave rådgivende salg til eksisterende kunder

  • Opretholde vores høje kundetilfredshed 

  • Køre løbende outbound-projekter med salg- og servicekald

Stillingen er 37 timer om ugen, og arbejdstiden er fra kl. 8:30-16:30. 

 

Teamet

Du bliver en del af et socialt og uhøjtideligt team, hvor der er plads til forskelligheder, og hvor vi har højt til loftet. I teamet indgår bl.a. en crossfittræner, en kæmpe sportsnørd, en tegneserie fan, 2 batman fans, en der elsker farven pink, en leder, der elsker planter, en færing med god humør og en gæv jyde, som Head of Team Reach.

Fælles for os alle er vores store kundehjerte, og at vi ønsker at behandle vores kunder og kolleger bedre, end de forventer.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning afsted til os! Vi afholder samtaler løbende.

 

Mød Planet WOW her: https://jobindex.tv/v.ihtml/player.html?token=98329e2c4bfc694bcf9384f721414ee0&source=embed&photo%5fid=75545554

 

Processen

  1. Første interview med leder

  2. Små caseopgaver, evne- og personlighedstest

  3. Andet interview med HR & leder samt referencer

 

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 150.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning. 

Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. 

 

I Visma e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. Visma e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning. Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos Visma e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. Visma e-conomic opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge.

Visma e-conomics datapraksis er designet til at sikre, at dine personlige oplysninger er passende beskyttet. Bemærk venligst, at dine personlige oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

 

Del på:

Referencenummer:

377211384

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

29-07-2022

Tiltrædelse:

01-08-2022

Arbejdssted:

Carlsberg Byen

Kontoradresse:

Gærtorvet 1-5 1799 København V