Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S Visma Consulting A/S

Softwareudvikler med flair for funktionel programmering

Til Visma Consultings store og samfundskritiske agile it-projekter søges en erfaren softwareudvikler, som besidder gode konsulent-egenskaber og trives med at arbejde tæt sammen med kunderne. Vores nye kollega har professionel erfaring i rollen som udvikler i større projekter, gerne baseret på Scrum/agile/SAFe principper og nyder at arbejde tæt sammen med teammedlemmer og trives med at skabe resultater sammen med andre. Du er fagligt velfunderet og kan give teamets øvrige dygtige udviklere kvalificeret sparring og udfordringer.

Dine opgaver kan favne bredt, og du vil være tilknyttet vores kundes lokation i Gentofte sammen med et større Visma-team bestående af ca 80 konsulenter, som er en konstellation af både fastanasatte og freelancere. 

Dine arbejdsopgaver bygger på de kvalifikationer, du kommer med, og hvor du ønsker at bruge dem. Du har medbestemmelse på dine opgaver, og du har frihed til at bevæge dig i rollen som udvikler.

Du får rigtig gode muligheder for at prøve kræfter med nyere sprog og teknologier, da opgaverne løbende bevæger sig mere i retning af funktionel programmering - mere specifikt Clojure. Det vil derfor være en fordel at have erfaring med Clojure eller andet funktionelt sprog. Men også interesse for og erfaring med AWS og DevOps opgaver efterspørges.

 

Arbejdsopgaver

  • Varetage kortere eller længere udviklingsopgaver primært hos store offentlige -, men også private kunder.

  •  Deltage i interessante kundeprojekter i Danmark (primært Hovedstadsområdet)

  • Designe, udvikle og implementere komplekse forretningskritiske systemer

  •  Mulighed for kundekontakt i form af rådgivning

  •  Løbende sparring og vidensdeling med udviklere, database-specialister, arkitekter og andre tekniske konsulenter

  • Være med til sikre, at der løbende udvikles og optimeres på leverancer

Din profil

  • Minimum 3 års professionel erfaring med Javaudvikling

  • Erfaring med teknologier som: Java, funktionel programmering (Clojure), AWS, Terraform, Ansible, Vagrant, HTML5/JavaScript/React/Angular, SQL/PostgreSQL/Oracle, Git/Github, Docker, Jenkins, Kubernetes,Openshift, Linux

  • God kommunikator og ønsker at indgå i teams 

  • Du taler og skriver både dansk og engelsk 

 

Hvorfor skal du vælge Visma?

Visma er ikke som andre virksomheder. Du bliver ikke kun en del af én virksomhed. Du bliver en del af en føderation af virksomheder under Visma gruppen, som på nuværende tidspunkt består af 200+ virksomheder. Alle med unikke styrker, der skaber værdi på tværs af det samlede økosystem, og giver gode udviklingsmuligheder for både Vismas medarbejdere og kunder, private som offentlige. 

Som medarbejder i Visma kan du i høj grad være med til at præge virksomhedens udvikling, såvel som din egen karriere, med kontinuerlig mulighed for at udvikle dine kompetencer. 

Vi har et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, som samtidigt er kendetegnet ved et stærkt fagligt engagement, hvor der tilbydes mange forskellige aktiviteter af både faglig og social karakter. Vi holder julefrokoster, sommerfester, har diverse fredagsbarer med øl- og ginsmagning, og vi vægter det kollegiale meget højt. 

Vi investerer i din udvikling, og du kan selv vælge at investere yderligere! Vi kalder det: ”En verden af muligheder”. Du kommer også til at dele fagligt netværk med 13.000 andre kolleger i Europa fra Visma gruppen og har adgang til alt fra online læringsplatforme til faglige netværk, webinars og meget mere i vores interne community. Vi deler også gerne vores viden med resten af verden via vores Techtalks

Vi har respekt for forskellighed og ser det som en styrke. Vi er forskellige som mennesker, og så insisterer vi på work-life balance, så vi kan kombinere en ambitiøs IT-karriere med et liv ved siden af.

Når dagen er omme, er menneskene og vores måde at skabe værdi på dét, der gør forskellen. For os, for vores kunder og for samfundet. Og vi bliver ved med at dyrke og investere, så vi sammen bidrager til at digitalisere Danmark.

 

Praktisk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV og beder dig ansøge direkte via linket i annoncen. Vi behandler ansøgninger løbende, så ansøg gerne idag. 

Visma Consulting holder til i Carlsberg Byen, der er det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Vores nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og er det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. 

 

 

 

Del på:

Referencenummer:

162791939

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

31-07-2022

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Gentofte

Yderligere oplysninger fås hos:

Gary Hayes

Mobil: +45 20 98 90 56

Hjemmeside:

http://www.visma.dk

Kontoradresse:

Gærtorvet 1-5 1799 Vesterbro